Dansk Erhverv: Trist dag for dansk e-handel
En ny EU-lov, der risikerer at flytte e-handel ud af Danmark, er nu blevet vedtaget. Dansk Erhverv har kæmpet imod og kalder beslutningen trist.
EU-landene er nået til politisk enighed om at indføre salgspligt ved online salg i EU. Det betyder, at netbutikkerne har pligt til at sælge, men dog ikke levere, til forbrugerne i hele EU, også selv om webshop-ejerne ikke ser en forretning i at gøre det. Forslaget vil ifølge Dansk Erhverv påføre netbutikkerne byrder og flytte e-handel ud af Danmark. Det skriver Dansk Erhverv i en pressemeddelelse.
E-handel vil flytte ud af Danmark
Dansk Erhverv har fra start advaret mod forslaget, som er retligt uklart og vil påføre netbutikkerne nye økonomiske byrder, de ikke vil kunne gardere sig mod.
- Det er en trist dag for europæisk e-handel. Hvis flere netbutikker skal turde kaste sig ud i at sælge online i flere lande, havde det rigtige været at hjælpe dem fx ved at fjerne eller mindske de mange forhindringer som eksempelvis forskelle i forbrugerregler og produktstandarder. Men det har man desværre valgt at lukke øjnene for, siger markedschef i Dansk Erhverv Lone Rasmussen.
Argumentationen for forslaget er, at det vil give EU’s forbrugere adgang til at købe flere varer til lavere priser, når netbutikker ikke kan afvise at sælge til forbrugere uden for deres normale forretningsområde. Forslaget indebærer også, at det bliver lettere at handle i netbutikker i lande med lav moms, hvis blot man selv finder et transportfirma.
- Vores bekymring er, at e-handlen i endnu højere grad end i dag vil søge mod lande, hvor omkostninger og moms er lave – og det er ikke Danmark lyder det fra Dansk Erhverv.
Uklare regler og nye byrder
Ifølge Dansk Erhverv er forordningen retlig uklar på flere områder, og det vil give netbutikkerne økonomiske byrder. Eksempelvis risikerer danske netbutikker at skulle betale for transport frem og tilbage til forbrugere i andre EU-lande i forbindelse med reklamationer, selvom de slet ikke leverer til det land.
- En lille netbutik, der kun leverer til forbrugere i Danmark, kan blive pålagt at betale for transport frem og tilbage til f.eks. Grækenland i forbindelse med en klagesag. Det er en stor udgift, de ikke vil kunne gardere sig mod, forklarer Lone Rasmussen og nævner transportskader som et yderligere eksempel:
- Forslaget overlader det til forbrugerne selv at stå for transporten til hjemlandet, men det er uklart, hvordan netbutikkerne skal kunne sikre sig mod at blive holdt økonomisk ansvarlig for skader, der er sket under transporten med firmaer, de ikke har ansvar for?
Dansk Erhverv mener, at geoblockingforslaget er blevet presset alt for hurtigt igennem, og grundet de mange uklarheder, anbefaler organisationen, at der både i Danmark og EU nedsættes implementeringsgrupper.
LÆS OGSÅ: Ny lov: Nej til kontanter og ja til loyalitetsprogrammer via betalingskort
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Herretøjsmærke i vækst har haft det bedste år nogensinde
Lidl Danmark får hjælp af international brandingekspert
Harald Nyborg har åbnet butik på central adresse i København
Maj bliver kaldt en skuffende måned for dansk nethandel
Stimen af overskud er slået ned hos meget omtalt iværksætter
Magasin bruger millioner på at fremtidssikre de fysiske forretninger
Tidligere Tiger-topchef stopper hos designhus
Dansk gigant rider på en bølge af fremgang
Seneste cases og nyheder fra RetailDirect
Seneste afstemninger
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Hvordan tror du Black Friday salget ender i år sammenlignet med sidste år? (primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Herretøjsmærke i vækst har haft det bedste år nogensinde
Lidl Danmark får hjælp af international brandingekspert
Harald Nyborg har åbnet butik på central adresse i København
Maj bliver kaldt en skuffende måned for dansk nethandel
Stimen af overskud er slået ned hos meget omtalt iværksætter
Seneste blogindlæg
Whistleblowerloven i detailbranchen: Har du fået helt styr på din whistleblowerordning?
Detailsektoren går forrest i kampen for mere bæredygtige emballager
3 relevante pandemi learnings for din virksomhed
5 content marketing trends du skal holde øje med i 2022
Tendens viser: Handel fra mobile enheder overgår laptops