Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
Læs bloggen her

Coop giver mindre producenter en hjælpende hånd mere

Foto: detailfolk.dk



Tirsdag den 21 juni 2022 kl. 06:00 af: Redaktionen

I stedet for at stille ekstra krav til små og mellemstore producenter, så inviterer Coop for tredje gang til en såkaldt klimafunding.

For tredje år i træk lancerer Coop initiativet Coop Klimafunding.

Gennem Coop Klimafunding kan små og mellemstore fødevareproducenter få hjælp til at sparke gang i den grønne omstilling.

- Vi oplever, at mange producentergerne vil reducere deres klimaaftryk, men at de ofte både mangler viden og midler til at gøre det, siger Nicolai Jæpelt, chef for Coop Crowdfunding.

- Normalt påvirker vi i detailhandlen leverandører ved at stille krav, og det virker måske på de store, men mindre godt på de små og mellemstore producenter. Derfor er målet med Coop Klimafunding at tilbyde vejledning og sparring fra eksperter i stedet for at stille krav, siger han.

I dag kommer mere end 90 procent af Coops klimaaftryk fra produktionen af de varer, som sælges i butikkerne, og målsætningen for Coops Klimaplan er at nedbringe klimabelastningen fra fødevaresalget med 1.000.000 tons i 2030.

Coop har en målsætning om at nedbringe klimabelastningen fra fødevaresalget med 1.000.000 tons i 2030.

Hjælp til at undgå greenwashing

Blandt de godt 100 virksomheder, der tidligere har deltaget i Klimafunding, har 54 fået finansieret nye tiltag til at reducere deres klimabelastning.

En af de virksomheder er Pure Dansk, som i 2020 rejste 46.150 kroner til at dyrke flere danske bælgfrugter.

- Vi fik sparring fra blandt andet CONCITO til at sikre korrekt kommunikation og undgå greenwashing, og vi fik uddybet indsigt i de kundegrupper, som interesserer sig særligt for klima, bæredygtighed og miljø. Flere af dem, der støttede vores crowdfunding-kampagne er stadig vores kunder i dag, siger Astrid Søgaard, stifter og medejer af Pure Dansk.

Giver en hånd

Foruden Klimafunding lancerer Coop også et klimaforløb i samarbejde med brancheorganisationen Mærkevareleverandørerne (MLDK), som skal hjælpe mindre og mellemstore virksomheder i detailbranchen med at udarbejde en klimaplan, der lever op til skærpede krav til reduktion af deres klimapåvirkning

- Vi har et erklæret mål i Coop om, at alle vores leverandører arbejder for at understøtte klimamålene i Parisaftalen, siger koncerndirektør i Coop, Per Thau:

- De store leverandører har selv ressourcerne og arbejder allerede nu meget professionelt med at reducere deres klimapåvirkning. Men hvis vi skal i mål, skal vi også have de mange mindre og mellemstore leverandører, der ikke selv i samme omfang har ressourcerne, med. Igennem dette nye projekt giver vi dem en hånd, så vi sammen kan nå i mål, siger Per Thau.

LÆS OGSÅ: Profiler forlader Coop efter en større reorganisering



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD