Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Branceforening: De nytænkende bagere overlever





Wednesday den 22 May 2019 kl. 23:10 af: Redaktionen

Mange bagere er forsvundet fra landkortet i de senere år. Godt brød er ikke længere nok, lyder det.

Fra 2005 til 2018 er antallet af danske bagerbutikker faldet fra 1.200 til 755, viser tal fra brancheforeningen Bager- og Konditormestre (BKD).

Ifølge John Jønsson, der er direktør i BKD, skyldes lukningerne blandt andet, at nogle bagermestre har manglet evnerne til at udvikle forretningen.

- Tendensen har været den samme i mange år. De bagermestre, der sidder på hænderne, lukker, siger han i en pressemeddelelse.

- De, der udvikler sortimentet og salgskanalerne samt gentænker den traditionelle bagerforretning, overlever. Bagermesteren skal se sig selv som iværksætter og skal have evner som købmand og personalechef uden at glemme det gode håndværk, siger han.

Fra bager til businessmand

Bagerkæden KonditorBager fusionerede i 2012 med konkurrenten Bavinchi. Den frivillige kæde tæller i dag 57 forretninger.

I samme periode er omsætningen i det fælles kædeselskab, KonditorBager A/S, steget markant. Det skyldes blandt andet en mesteruddannelse for bager- og konditorbranchen, som alle kædens bagermestre skal igennem.

Her lærer de om ledelse, administration, salgskanaler og markedsføring.

- Vores efteruddannede bagere er blevet bedre til at udvikle nye koncepter og ikke mindst til at fortælle den gode historie om brødet, kagerne og håndværket, siger Morten Lapholm, direktør i KonditorBager.

- Det giver udslag i højere omsætning og gladere medarbejdere. I dag kan man ikke bare bage brød, lægge det i ruden og vente på, at kunderne kommer af sig selv, siger han.

Hjælper med idéer

I tillæg til uddannelsen har KonditorBager to kørende erhvervskonsulenter, der besøger bagerbutikkerne og hjælper med at optimere forretningen.

- Vi hjælper med at åbne bagermestrenes øjne for nye forretningsideer, siger Morten Lapholm.

- Det varierer meget, hvilke tiltag der er effektive, alt efter om bagerbutikken ligger i Brønderslev eller på Amager. Det kan være alt fra nye produktgrupper, etablering af faste aftaler med lokale hoteller og kantiner eller etablering af et cafeområde, siger han.

LÆS OGSÅ: Bagerkæde er tilbage i plus: Ikke fuldt tilfredsstillende



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD