Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
Læs bloggen her

Bøder på over 200.000 kroner til butikker for 'forkerte tilbud'

Foto: detailfolk.dk



Torsdag den 27 september 2012 kl. 10:29 af: Simone Hansen

Forbrugerombudsmanden giver nu bøder på over 200.000 kroner til flere butikker og butikskæder for fejlagtige før- og nu-priser.

Det kommer til at koste blandt andet Bilka og Kvickly dyrt, at de har vildledt forbrugerne med forkerte før- og nu-priser. Forbrugerombudsmanden har nemlig givet Bilka en bøde på 100.000 kroner og Kvickly en på 50.000 for vildledende besparelsesudsagn i deres tilbudsaviser. Derudover har også enkelte af elektronik-kæden Expert og Punkt 1's butikker fået bøder på henholdsvis 35.000 og 25.000 kroner. 

Efter en stikprøveundersøgelse i 2010 af normalpriser/tilbudspriser valgte Forbrugerombudsmanden at politianmelde Bilka, Kvickly, to Expert-butikker og én Punkt 1-butik, og det er denne anmeldelse, der nu udløser bøder. 

- Politianmeldelserne skyldtes konkret, at de erhvervsdrivende gentog deres tilbud med for kort tidsinterval eller lod tilbuddene løbe i for lang en periode, står der i en pressemeddelse fra Forbrugerombudsmanden.

Alle kæder og butikker har udenretlig valgt at betale bøderne. 

Nye retningslinjer

Prismarkedsføring har været i særligt fokus hos Forbrugerombudsmanden, efter at der i 2010 kom nye retningslinjer på området. En af disse retningslinjer er for eksempel, at 'en normalpris (førpris) som udgangspunkt (skal red.) være gældende i mindst seks uger, før varerne må sælges med besparelsesbudskaber', står der i pressemeddelsen. 

Er du i tvivl om de nye markedsføringsregler? Så læs nogle af de oftest stillede spørgsmål om emnet her.

 



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD