Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Blockbuster lancerer nyt abonnementskoncept

Foto: detailfolk.dk



Monday den 15 October 2012 kl. 09:49 af: Simone Hansen

Konkurrencen for filmudlejning er benhård og i et forsøg på at holde trit med markedet, kaster Blockbuster sig nu ud i en ny abonnementstjeneste.

Netflix, Yousee og HBO Nordic er blot nogle af de tjenester, der truer med at udraderer den klassiske filmudlejning, som blandt andet Blockbuster står for.

Men Blockbuster i Danmark tager nu kampen op imod de mange nye udlejningsmuligheder og lancerer i dag 'Blockbuster Unlimited', der giver kunder mulighed for at leje et ubegrænset antal film i butikken for et fast månedligt beløb. 

Det har dog ikke været hverken helt problem- eller risikofrit at få den nye abonnementstjeneste forhandlet hjem.

- Det har krævet lange seje forhandlinger med filmselskaberne at få de helt nye premierefilm med i Blockbuster Unlimited, og Blockbuster har måttet tage en ikke uvæsentlig risiko for at få det i gang. Til gengæld gør det vores abonnement unikt i forhold til vores konkurrenter på såvel det fysiske som det digitale lejemarked, og vi er glade for at kunne tilbyde det til vores kunder, udtaler administrerende direktør Søren Heilmann om konceptet. 

1 eller 3 film ad gangen

Det nye koncept betyder, at man for et månedligt beløb på et sted mellem 69 og 199 kroner om måneden kan leje et ubegrænset antal film. Prisen afhænger af hvorvidt kunderne vil leje for eksempel farvorit eller de nyeste premierefilm, og hvorvidt man ønsker at have 1 eller det maksimale antal på tre antal film hjemme ad gangen.

Ingen digital udlejning

Allerede for nogle måneder siden begyndte Søren Heilmann så småt at løfte sløret for en kommende abonnementstjeneste, og over for P3 Nyheder lagde han dengang ikke skjul på, at konkurrencen fra Netflix var en af hovedgrundene til, at Blockbuster så sig nødsaget til at gå nye veje.

Det digitale marked er dog ikke noget Blockbuster kan kaste sig ind i lige forløbigt, selvom Søren Heilmann gerne så det.

- Blockbuster har haft nogle ejerskabsmæssige udfordringer, som har gjort, at man kun har lanceret en digital udlejningstjeneste i USA. Det så vi selvfølgelig også gerne ske i Danmark, udtalte han til P3 Nyheder i august.

Og Søren Heilmann har da også grund til at skæve til digitale udlejningstjenester som Netflix. I august skrev detailfolk.dk, om Netflix massive påvirkning af Blockbusters nedgang i USA.  I 2004 fandtes der nemlig 9100 Blockbusterbutikker i USA, det tal faldt til 900 i 2010. Eksperter var enige i, at den udvikling kunne tilskrives Netflix. 

I dag kom det desuden frem at Netflix lanceres i Danmark i løbet af denne uge. 



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD