Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne

- Lone Rasmussen, Dansk Erhverv
Læs bloggen her

Alle danske Shell-tankstationer får nye ejere

Foto: detailfolk.dk



Tirsdag den 29 marts 2016 kl. 09:31 af: Søren Duran Duus

315 benzinstationer i Danmark skifter ejermand, da to separate købere har set sig lun på kæden.

I fjor kom det frem, at canadiske Couche-Tard havde købt nogle af de danske Shell-tankstationer, og nu meddeler irske DCC Holding A/S, at virksomheden har købt de resterende 205 danske Shell-servicestationer.

Derved får alle Shell-servicestationer i Danmark nye ejere, men bliver drevet videre under det velkendte Shell-brand.

DCC Holdings aftale omfatter også Shells brændstofsalg til erhvervsmarkedet og salg af flybrændstof til danske lufthavne.

- Købet af det omfattende stationsnetværk, som vi driver videre under Shell-skallen og Shells erhvervsforretninger, udbygger markant vores forretning i Danmark. Vi bliver nu en af de førende energivirksomheder her i landet, siger Christian Heise, administrerende direktør i DCC Holding A/S og DCC Energi, i en meddelelse, hvor købsprisen ikke oplyses.

LÆS OGSÅ: Her er Shells køber

Aftalen om opkøbet af de danske Shell-tankstationer er indgået med canadiske Couche-Tard og er led i det samlede salg af Shells danske forretning.

DCC Holding A/S’ opkøb skal endeligt godkendes af konkurrencemyndighederne, og overtagelsen forventes gennemført i 4. kvartal 2016. Frem til at overtagelsen er gennemført vil salg af Shells produkter og driften af servicestationerne fortsætte som hidtil.

DCC Holding A/S er ejet af irske DCC Energy, som er den førende forhandler af olie og LPG-produkter i Europa, oplyser DCC Energy.

LÆS OGSÅ: Shell: Salg får ikke konsekvenser for medarbejdere



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD