Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Årets online julehandel vil sætte rekord

Foto: detailfolk.dk



Tuesday den 12 November 2013 kl. 05:30 af: Freja Thorbech

Ifølge FDIH vil mange af pakkerne under juletræet i år være købt på nettet, og danskernes online julehandel vil igen i år sætte rekord.

De danske postbude får i langt højere grad end tidligere lov til at spille rollen som julemænd.

I hvert fald regner Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH) med, at langt flere pakker bliver bestilt på nettet, så online julehandlen igen i år sætter rekord.

Hver tredje dansker regner med at købe julegaver på nettet, og en tredjedel forventer at købe flere gaver end sidste år. Det viser tal fra Dansk E-handelsanalyse i oktober.

- Det er glædeligt, og det fremmer det gode julehumør, når julehandlen på nettet fortsat stiger. Netshopperne lægger nemlig en rigtig stor del af deres julegavekøb på nettet, hvor hver fjerde køber op mod 80 % af deres gaver online. Billedet er det samme i højtiden som i resten af året, hvor e-handel udgør en stadig større del af detailsalget, siger FDIHs administrerende direktør Annette Falberg i en udtalelse.

Vil spare tid og undgå trængsel

For nyligt offentliggjorde Dansk Erhverv tal, der viste, at julehandlen online vil stige til 1,2 milliarder kroner mod 0,9 milliarder kroner sidste år.

LÆS OGSÅ: God detail-jul i vente

Langt de fleste af de danskere, der køber julegaver hjemme fra sofaen gør det for at spare tid og for undgå den store trængsel i butikkerne op til julen, viser Dansk E-handelsanalyse. Det er især legetøj til børn, tøj, sko, smykker, film, spil og bøger, som danskerne regner med at købe online.

Den travleste periode er ifølge FDIH fra slutningen af november og frem til sidste chance for levering op mod jul. Her kan både forbrugere og netbutikker glæde sig over, at Post Danmark i år har forlænget sine leveringsfrister, så man kan bestille gaver online helt frem til 22. december og stadig få dem i hus inden juleaften.

LÆS OGSÅ: Post Danmark forlænger julehandlen online

FDIH’s undersøgelse er foretaget i tredje kvartal 2013 ved hjælp af Epinions repræsentative Danmarkspanel. Der er i alt gennemført 388 interview med 138 interview i den relevante målgruppe.

LÆS OGSÅ: Har du styr på byttereglerne op til jul?



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD