Nyt center hjælper detailbranchen med Big Data
Teknologisk Institut opstiller nu en fysisk konceptbutik, som skal vise de fysiske butikker i Danmark, hvordan de kan udnytte big data.
På mange måder har netbutikkerne en fordel i forhold til de fysiske butikker, fordi de har nemt tilgængelig data om deres kunder.
Den viden kan være en stor hjælp, men det er også en viden, som de fysiske butikker sagtens kan tilegne sig. Det vil Teknologisk Institut vise den danske detailhandel med et nyt demonstrationscenter.
Centret kommer til at hedde Center for Internet of Things (IoT), og det skal demonstrere, hvordan virksomheder via opsamling og behandling af data bliver i stand til at interagere med deres kunder og øge omsætningen.
- Detailhandlen er i dag udfordret af faldende omsætning, mens e-handlen er stigende. Men med fuld udnyttelse af teknologi og digitalisering til at skabe sammenhængende og målrettede kundeoplevelser kan de få et afgørende konkurrenceparameter i de kommende år, siger sektionsleder ved Teknologisk Institut, Jan Overgaard.
Konceptbutik 4.0
I centret vil der blandt andet være en konceptbutik, som samler og demonstrerer teknologier som RFID tagging af varer, bluetooth, intelligente kameraer, beacons og akustiske lydsensorer. Alle disse teknologier knytter sig til begrebet Industri 4.0, der handler om, hvordan man udnytter data til at interagere med kunder for at forbedre sit salg.
- Som kunder er vi begyndt at forvente fx at blive præsenteret for relevant viden, når vi handler. Denne forventning stiller også nye krav til virksomhederne, som med dataopsamling og analyse skal kunne forudsige, hvilke produkter og services der skal tilbydes hvilke kunder, eller hvilke optimeringer i forretningen der skal tages på baggrund af analyse af data, siger sektionsleder Jan Overgaard.
Fysiske demonstrationer
Koncept-butikken vil blandt andet vise, hvordan fysiske butikker kan udnytte deres butikker som e-handelslager og stille en Click & Collect service til rådighed for deres kunder. Der vil også være en demonstration af, hvordan butikkerne kan registrere varernes og kundernes bevægelser i butikken.
- Arbejdet med IoT demo-centeret skal tænkes sammen med projektet Big Data Business Academy for Industriens Fond samt Innovationscenter for eBusiness for Styrelsen for Forskning og Uddannelse. Målet er at tilbyde danske virksomheder strategisk rådgivning og demonstration indenfor Big Data og IoT og dermed hjælpe virksomhederne med at udnytte data til strategisk forretningsudvikling, skriver Teknologisk Institut.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter