Lidl åbner Europas grønneste butik i Danmark
Et grønt tag og ladestationer til elbiler og cykler. Nu slår Lidl Danmark dørene op til Europas grønneste butik.
Europas grønneste dagligvarebutik slog torsdag dørene op på Sjælør Boulevard i København.
Det er Lidl, der står bag den nye butik, der som den første dagligvarebutik i Europa har modtaget den anerkendte LEED Platinum-certificering på baggrund af en lang række klimavenlige løsninger og tiltag.
- Vi har virkelig forsøgt at udfordre os selv i hele processen for at gå så langt som overhovedet muligt i klimaets navn. Hertil kommer, at flere af de klimavenlige tiltag faktisk er en god forretning. Det betaler sig rent faktisk for os at minimere strømforbruget, producere strøm på taget og genanvende regnvand, siger adm. direktør i Lidl Danmark, Finn Tang, i en udtalelse.
Kan udvides til flere butikker
Den nye butik har 300 m2 grønt tag, som absorberer regnvand og optager CO2 svarende til 30 træer. Det opsamlede regnvand genanvendes til vanding af grønne arealer og toiletskyl. På taget er der også installeret 285 m2 strømproducerende solceller, ligesom Lidl også har etableret en 440 m2 fodboldbane på butikkens tag til glæde for naboinstitutionens børn.
Derudover er der to ladestationer til el-biler og el-cykler på parkeringspladsen samt mere plads til cykelparkering og lad-cykler. Butikkens varer leveres også med egen gaslastbil, som udelukkende kører på naturgas, mens indkøbsposerne består af mere end 80 procent genbrugsmateriale.
Og nogle af de grønne tiltag kan på sigt blive implementeret i flere af discountkædens 95 butikker rundt om i landet.
- Den nye butik er et pilotprojekt, men tanken er, at vi vil bruge erfaringerne fremadrettet, og sandsynligvis implementere nogle af tiltagene i vores andre butikker, siger Finn Tang.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter