Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Ekspert: Webshops får brug for fysiske butikker

Foto: detailfolk.dk



Thursday den 6 July 2017 kl. 06:00 af: Kristian Holgersen

Samspillet imellem digitale platforme og fysiske butikker bliver helt afgørende i fremtidens detailhandel, lyder det fra konsulenthus.

Tidligere på sommeren lancerede boghandlerkæden Bog & idé en helt ny platform på nettet, som skal være med til at knytte endnu tættere bånd mellem webshoppen og de fysiske butikker.

Det var kulminationen på en ny digital strategi, som ikke kun har til formål at skaffe nye netkunder, men også skal få flere kunder ind gennem døren til de fysiske butikker ved hjælp af en såkaldt drive-to-store-effekt.

Hos konsulentfirmaet Impact, som har hjulpet Bog & idé med strategien, ser man samspillet af digitale platforme og fysiske butikker som en klar fordel. 

- Det er ikke længere nok kun at være til stede enten fysisk eller online. Dem, der formår at være begge steder, opnår en stor fordel, siger Troels Haugstrup til Detailfolk. Han er Partner og Business Consulting Director hos Impact. 

- Der er rigtig mange online retailers, der har fokus på drive-to-store. Her handler det ikke længere kun om at fremme den digitale konvertering, men også om at øge kundestrømmen i den fysiske butik ved hjælp af koncepter som click & collect, hvor kunderne køber varerne på nettet og henter dem i butikken. Det er godt for bundlinjen, siger han.

Svært for pure players

Under udviklingen af Bog & idés nye strategi arbejdede Troels Haugstrup med mantraet "no bricks, no clicks."  

Den vending er ikke kun møntet på de gamle butikskæder - også de nye netbutikker kan blive ramt. I fremtiden kan de såkaldte pure players nemlig få svært ved at klare sig, hvis de ikke giver forretningen en fysisk dimension, lyder vurderingen fra Troels Haugstrup. 

- Du skal have en vis volumen, før du kan overleve som pure player, hvis vi ser bort fra nogle helt små netbutikker, der overlever på deres egen niche, siger han.

- Vi ser, at Amazon åbner fysiske butikker, og herhjemme åbner Coolshop fysiske butikker. WhiteAway er også et eksempel på en pure player, der er gået ind på det fysiske marked via Skousen. Så i fremtiden bliver den fysiske tilstedeværelse nok nødvendig for mange pure players, fortsætter han.

Særligt den personlige betjening og muligheden for at blive inspireret tiltaler kunderne i Bog & idés fysiske butikker, har bestyrelsesformanden for Indeks Retail, hvor boghandlerkæden hører under, tidligere givet udtryk for.

Nogle butikker bliver til showrooms

I nogle tilfælde vil de fysiske butikker med tiden udvikle sig til deciderede showrooms, men behovet for butikker vil ikke forsvinde.

- Der er møbelkæder, som åbner små butikker inde midt i byerne, hvor forbrugerne ikke får varerne med hjem med det samme. Det vil også komme til at gælde andre brancher, men der vil fortsat være nogle varer, som forbrugerne gerne vil have med hjem. Derfor kan man ikke nøjes med showrooming, siger Troels Haugstrup.

- Mange retailere forsøger at arbejde med kortere leveringstid, og showrooming bliver endnu mere interessant, når leveringstiden kommer ned, så man kan tilbyde ’same day delivery’ eller måske endda ’one hour delivery’, siger han.

LÆS OGSÅ: Matas satser på nyt system til omnichannel



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD