Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Kunderne foretrækker butikker - men lampekæde åbner en webshop alligevel





Monday den 27 March 2017 kl. 06:00 af: Kristian Holgersen

Eksklusiv lampekæde åbner nu sin første webshop, selvom kunderne stadig bedst kan lide at købe ind i de fysiske butikker.

Tre ud af fire danskere, der gennemsøger markedet for designvarer, foretrækker at handle i en fysisk butik frem for at klare sagerne på nettet. Det viser en undersøgelse fra kæden Lyspunkt.

Trods resultatet lancerer kæden - som har fokus på high-end belysningsprodukter - nu en webshop for designerlamper. Satsningen sker som et led i en helt ny online-strategi.

- Det handler naturligvis om at være på forkant med forbrugernes ønsker. Selvom størstedelen af vores kunder fortsat foretrækker at handle eksklusive designervarer i fysiske butikker, så har vi også en formodning om, at andelen af kunder, der ønsker at handle på nettet, vil være stigende de kommende år, siger Lyspunkts kædechef, Sandra Büchel, i en pressemeddelelse.

- Vi mener derfor, at det er det helt rigtige tidspunkt at lancere en stor webshop netop nu, slår hun fast.

Lokalt salg på nettet

Når butikskæder etablerer sig på nettet, så kan der hurtigt opstå usikkerhed blandt de fysiske butikker om, hvorvidt de pludselig er i konkurrence med webshoppen.

I Lyspunkt har man løst den udfordring ved at lade online-kunderne handle direkte med kædens fysiske butikker.

- Webshoppen er sat sådan op, at det som udgangspunkt er den butik, der ligger nærmest modtageradressen, der forestår salget. Kunden kan dog også vælge en anden butik, hvis man hellere vil det. På den måde kan vi også understøtte relationen til den lokale butik via webshoppen, siger Sandra Büchel.

Lyspunkt-kæden åbnede i 2016 og består af 18 fysiske butikker

LÆS OGSÅ: Ny dansk kæde ser dagens lys



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD