Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Ny dansk kæde ser dagens lys





Friday den 30 September 2016 kl. 11:16 af: Dennis Clausager

Detailkæmpen El-Salg, der blandt andet står bag kæden Euronics, åbner i morgen 16 butikker i en ny satsning.

Der er plads i markedet til et nyt kædekoncept med fokus på high-end belysningsprodukter. Det mener i hvert fald danske El-Salg, der i en pressemeddelelse bekendtgør, at de lørdag den 1. oktober slår dørene op for kædekonceptet "Lyspunkt" 16 steder rundt omkring i Danmark.

High-end varer i høj kurs

Forbrugerne er igen blevet mere tilbøjelige til at gå efter de eksklusive designvarer, når de skal vælge belysning til hjemmet. Det mener kædechef i Lyspunkt Sandra Büchel.

- High end-varerne er igen kommet i høj kurs hos de danske forbrugere. De kendte mærkevarer holder i højere grad priserne, og forbrugerne ser dem igen som investeringer. Salget af high end-varer er steget markant de senere år, siger Sandra Büchel.

Strategien er at gå målrettet efter den mest eksklusive del af belysningsmarkedet.

- Ambitionen er at gøre Lyspunkt til landets førende kæde inden for designbelysning og eksklusiv lysindretning. Det gør vi ved at føre de mest interessante produkter og samtidig have den bedste rådgivning. Vi går ind i et marked, hvor næsten fire ud af fem forbrugere foretrækker at handle i en fysisk butik frem for på nettet, så rådgivningen bliver altafgørende for vores succes, siger Sandra Büchel.

Flere butikker på vej

Kæden udspringer af A/S El-Salg, og de 16 nye Lyspunkt-butikker er derfor rekrutteret internt i El-Salg-kæden.

- Det er 16 butikker, der i forvejen har specialiseret sig i eksklusive belysningsvarer, men som i realiteten har fungeret under 16 forskellige, lokale navne. Nu samler vi kræfterne, ensretter markedsføringen og styrker sortimentet, siger Sandra Büchel. 

Ifølge den administrerende direktør i El-Salg, Tomas Holm Hedehus, er der fokus på dette eksklusive områder fra flere aktører i branchen, og direktøren er sikker på, at der er flere butikker på vej. 

- Når vi laver en satsning som denne, så går vi naturligvis systematisk til værks, og vi taler med forskellige aktører – herunder vores kolleger i branchen. Og her er der meget stor interesse for det, vi nu starter op. Jeg er derfor ikke et sekund i tvivl om, at vi kommer til at åbne flere butikker allerede det første år, lyder det fra Tomas Holm Hedehus.

A/S El-Salg driver udover Lyspunkt, også kæderne El-Salg og elektronikkæden Euronics.

LÆS OGSÅ: Ny elektronikkæde kommer til Danmark 



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD