Ny elektronikkæde kommer til Danmark
En international elektronikkæde vil tage kampen op med bl.a. Elgiganten og Expert på det danske marked. Den første danske butik slår dørene op i dag.
Torsdag slår en international elektronikkæde dørene op til sin første butik i Danmark.
Det sker i Ikast, hvor den første danske butik under det europæiske Euronics-koncept slår dørene op.
Det er danske A/S El-Salg, der er ejet af 150 selvstændige butikker, som alle er medlemmer af indkøbsgruppen Euronics, der også har retten til at åbne Euronics-brandede butikker i Danmark.
- Vi har planlagt en launch for en række nye butikker rundt om i landet den 1. januar, siger adm. direktør i A/S El-Salg Tomas Holm Hedehus til detailfolk.dk uden at ville uddybe antal eller placeringer yderligere.
Det er franchisetagere, der kommer til at drive de nye butikker, og mange af dem har tidligere haft butikker under andre koncepter som eksempelvis Expert.
- Det er typisk folk, som har været i branchen i mange år, som ønsker at manifestere sig på en ny og moderne måde, hvor de ikke er så fast bundet til et meget stramt koncept, men hvor de både har styrken fra et koncept, men samtidig også har mulighed for at blive frie købmænd, forklarer Tomas Holm Hedehus.
Tror på succes
Det kan umiddelbart virke som en umulig mission at kaste sig ind i kampen på et konkurrencepræget marked, hvor Expert snart åbner en ny kæde af varehuse, der vil tage kampen op med Elgigantens store dominans. Men Tomas Holm Hedehus mener alligevel, at Euronics har sin berettigelse på det danske forbrugerelektronikmarked.
- Her ligger styrken i ikke nødvendigvis at være ensartet, men at man har styrken fra det store, men retten til at fortolke lokalt. Det vil sige, at hvis de vil fokusere på en særlig type vare i varehuset i Ikast, så kan de gøre det. Det er kombinationen af en stor volumen og autonomi, der gør det. Det er attraktive priser, service og lokalt tilstedeværelse, der er nøgleordene her, siger han.
Samtidig mener han også, at Euronics europæiske udgangspunkt vil gøre en forskel i forhold til de mere nordisk prægede koncepter, som konkurrenterne udspringer af.
- De nordiske lande inden for detailhandel med den her type produkter er meget forskellige. Det er enormt svært at skabe synergier i det nordiske, for eksempel fordi nethandel i Norge og Sverige fortsat er beskeden, mens danskerne handler på nettet i stor stil. Det har afgørende betydning for prisniveauet i et marked, om prissætningen er drevet af nethandlen eller ej. Den danske forbrugers købsadfærd minder mere om for eksempel den hollandske og britiske, og derfor er Euronics et perfekt match til det danske marked, siger Tomas Holm Hedehus, der tror på, at de nye Euronics-butikker kan blive en succes.
- Det er vigtigt at slå fast, at vi har et lavt omkostningsniveau centralt. Vi har som kædekontor alle organer som markedsføring, en topmoderne it-platform og adgang til produkter og mærker, som vi er alene om. Den anden del er, at vi over for forbrugeren optræder på alle de platforme, man kan ønske sig. Man kan handle på mobilen, i butikken og med sin pc på nettet, siger han.
Går uden om strøgplaceringer
De nye Euronics-butikker kommer hverken til at ligge i centre eller på strøgplaceringer, slår Tomas Holm Hedehus fast.
- De produkter vi sælger er ofte hårde hvidevarer, og vi ligger derfor i en praktisk afstand for forbrugeren i randen af byerne, hvor vi er tilgængelige, siger han til detailfolk.dk.
Euronics gruppen havde i 2013 en samlet europæisk omsætning på 17,6 milliarder euro (cirka 131 milliarder danske kroner). Virksomheden driver mere end 11.000 butikker i 31 lande, mens 6.000 selvstædige butiksejere tilsammen udgør Euronics International.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter