Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Her er cross channel-vinderne

Foto: Colourbox



Verdens bedste cross channel-virksomheder

1. Best Buy (USA)
2. Nordstrom (USA)
3. De Bijenkorf (Holland)
4. Conrad (Tyskland)
5. Webhallen (Sverige)
6. Marks & Spencer (Storbritannien)
7. Gap (USA)
8. Walmart (USA)
9. New Look (Storbritannien)
10. Apple (USA)

Kilde: Ebeltoftgroup - “Global Cross Channel Retailing Report 2014”

Tuesday den 27 May 2014 kl. 08:27 af: Freja Thorbech

I en ny rapport kåres de virksomheder, der klarer sig bedst i cross channel-kapløbet på verdensplan. Se vinderne her.

Cross channel er det nye buzzword i detailbranchen. Alle taler om det, men hvilke kæder formår rent faktisk at give kunderne gnidningsfri oplevelse, når de handler på tværs af kanaler?

Det internationale netværk af detaileksperter, Ebeltoft Group, har i en ny rapport listet de ti bedste cross channel virksomheder i verden med udgangspunkt i virksomheder fra 16 lande og fire brancher (DIY, forbrugerelektronik, mode og generelle detaillister).

LÆS OGSÅ: Ny rapport: Der er ingen vej uden om cross channel

Her ligger den amerikanske elektronikkæde Best Buy i top. Og amerikanerne ligger sammen med briterne generelt i toppen, når det kommer til de enkelte landes cross channel-modenhed. Det vidner fem placeringer i top ti da også om (se faktaboks).

Samtidig vidner topplaceringerne også om, at især stormagasiner investerer i cross channel. Amerikanske Nordstrom har sikret sig en andenplads, mens hollandske De Bijenkorf ligger på en tredjeplads. Samtidig indtager tyske Conrad en fjerdeplads, mens britiske Marks & Spencer følger efter på en sjetteplads.

Elgiganten og Silvan i top

I en dansk kontekst er Elgiganten den kæde, der klarer sig bedst, når det kommer til implementeringen af cross channel i forretningen.

Elektronikkæden er dog ikke den eneste danske virksomhed, som klarer sig godt i undersøgelsen.

Ser man isoleret på gør-det-selv-branchen ligger Silvan nemlig i top, som den bedste kæde i branchen på tværs af alle lande. Det er især de tiltag, der driver trafik fra online butikken til den fysiske butik, der sikrer kæden den gode placering. Det gælder blandt andet muligheden for på nettet at se lagerstatus i butikkerne samt muligheden for at bestille varer online til afhentning i butikken.

Silvan har også tiltag, der driver trafikken den anden vej fra butik til net, men de er mindre udviklede. Det gælder blandt andet en selvbetjeningskiosk, der giver adgang til e-butikken, som findes i de fleste varehuse. Ligesom mange andre kæder halter Silvan dog efter, når det gælder medarbejdernes cross channel-kompetencer, men altså ikke nok til at fratage kæden førstepladsen i gør-det-selv-branchen.

LÆS OGSÅ:Ny bog vil give detailhandlen cross channel-opskrifter



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD