Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Fastholder forventninger: Matas tilfreds med julehandlen

Foto: detailfolk.dk



Friday den 8 January 2016 kl. 11:26 af: Søren Duran Duus

Danmarks største materialistkæde, som er presset af øget konkurrence, gør nu status over julesalget og det seneste kvartal – og kigger fremad.

På årets første handelsdag – i mandags – afslørede Matas, at kæden introducerer et nyt lavpriskoncept under navnet ’Altid’ med over 100 forskellige dagligvarer inden for personlig pleje.

Det sker som modtræk til den øgede konkurrence inden for skønheds- og plejeprodukter.

LÆS OGSÅ: Digital skønhedsbutik angriber Matas

Nu gør Danmarks største materialistkæde status over julesalget og det seneste kvartal:

- Vi hilser den højere vækst set i forhold til årets foregående kvartaler velkommen. Vi er godt tilfredse med vores eksekvering af julehandlen og af den store Black Friday såvel i butikkerne som i webshoppen.

- Vi ser det som en tillidserklæring til vores koncept, at kunderne har fastholdt Matas som en af deres foretrukne julegavebutikker, siger Matas’ administrerende direktør, Terje List, i en selskabsmeddelelse.

LÆS OGSÅ: Presset Matas introducerer nyt lavpriskoncept

Fastholder forventninger

Matas’ ledelse fastholder forventningerne til helåret. Det betyder, at Matas regner med en samlet omsætning på omkring 3,45 milliarder kroner, mens EBITA-marginen (driftsresultatet) forventes at lande på omkring 17 procent.

Den sammenlignelige vækst (like-for-like væksten) i egne butikker udgjorde 1,5 procent i 3. kvartal 2015/16. Like-for-like væksten for de første ni måneder af 2015/16 udgjorde 0,8 procent, fremgår det endvidere af selskabsmeddelelsen.

Matas’ delårsrapport for de første ni måneder af 2015/16 offentliggøres den 9. februar.

LÆS OGSÅ: Både positive og negative takter fra Matas



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD