Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Digital skønhedsbutik angriber Matas

Arkivfoto
Foto: Dibs Payment Services



Monday den 28 September 2015 kl. 11:34 - Kilde: Børsen

Siden etableringen i 2014 har online-medlemsklubben Luxplus fået over 30.000 medlemmer fordelt i Danmark og Sverige. Matas følger den nye konkurrent tæt.

Det går stærkt – meget stærkt for online-medlemsklubben Luxplus, som i fjor slog de virtuelle døre op. I dag har medlemsklubben over 30.000 medlemmer i Danmark og Sverige, hvor 80 procent er kvinder.

Det skriver dagbladet Børsen, som ifølge avisens egne ord i løbet af efteråret sætter fokus på digitale rebeller.

- Matas er dem, vi er størst rebel overfor, siger Martin Schultz Andersen til Børsen.

Han er medstifter af online-medlemsklubben Luxplus, som tilbyder sine medlemmer parfume og skønhedsprodukter til priser, der ligger markant under priserne i fysiske butikker.

Martin Schultz Andersen og medstifter Peter Sønderby-Wagner, der i dag er god for små 50 millioner kroner efter at have stået bag datingportalen dating.dk og en række andre sites i internetkoncernen Freeway, som han fortsat er medejer af, har ambitioner om at vende op og ned på markedet for skønheds- og plejeprodukter.

LÆS OGSÅ: Club Matas bliver endnu større

Sådan tjener Luxplus penge

Luxplus’ forretningsmodel går ud på, at virksomheden køber et bredt udvalg af skønheds- og plejeprodukter fra de leverandører i EU, hvor varerne kan købes billigst, og opbevarer dem på et centrallager i Glostrup. Produkterne sælges online til betalende medlemmer til tæt på engrospris.

Indtjeningen får Luxplus fra medlemsabonnementerne, som ligger på 89 kroner om måneden.

- Fordelen er, at vi kender vores indtjening i forvejen. Vi kan tage antallet af medlemmer og gange op. For kundens synspunkt smitter der noget loyalitet hen mod os. Hvis man betaler for et abonnement, er man nok tilbøjelig til at samle sine indkøb hos os, fortæller Peter Sønderby-Wagner.

Den største udfordring for Luxplus og klubbens ambitiøse vækstplaner er likviditet, fordi det er omkostningstungt at have et bredt udvalg af varer på lager. Derfor kan det blive aktuelt for iværksætterduoen at indgå partnerskaber, skriver Børsen.

LÆS OGSÅ: Matas i nyt app-samarbejde med kosmetikgigant

Matas følger Luxplus

Luxplus vil ikke afsløre årets omsætning, men bundlinjen lander på mellem 5 og 7 millioner kroner og næste år forventes en trecifret millionomsætning.

- Næste år omsætter vi for over 100 millioner kroner. Det kan vi sagtens stå ved, siger Peter Sønderby-Wagner til Børsen.

Den øgede konkurrence fra Luxplus, som er tæt på at åbne Tyskland og Sverige, vækker udadtil ikke den store frygt hos den børsnoterede butikskæde Matas.

- Vi holder et skarpt øje med sitet, ligesom vi gør med vores øvrige konkurrenter, skriver informationschef i Matas, Henrik Engberg Johannsen, i en mail til Børsen, hvori han understreger, at pris kun er én faktor, når der skal sælges.

LÆS OGSÅ: Ekspert skeptisk omkring Mobilepays bonusprogram 

Læs hele artiklen på Børsen


Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD