Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Ekspert skeptisk omkring Mobilepays bonusprogram

Foto: Claus Sjödin



Afstemning

Mobilepay har netop lanceret et bonusprogram. Er det dødsstødet til butikkernes egne loyalitetsprogrammer?

Ja, det tror jeg
 
Nej, det tror jeg ikke
 
Ved ikke
 
Friday den 25 September 2015 kl. 16:08 af: Søren Duran Duus

Ekstern lektor på CBS tvivler på, om det for nogle områder inden for detailhandlen giver mening for erhvervsdrivende at være en del af det nye Mobilepay Bonus.

- Spar penge, når du handler med Mobilepay.

Sådan lyder de lovende ord fra Mobilepay til brugere af den populære betalingstjeneste.

Torsdag blev Mobilepay Bonus lanceret. Et bonusprogram, som er klar til at kæmpe om kunderne og butikkernes populære bonusprogrammer.

Ifølge Mobilepay skal det være slut med klistermærker, samlehæfter og loyalitetskort i pengepungen. Hver gang, kunderne betaler med Mobilepay, opsparer de automatisk bonuskroner, hvis butikken, de handler i, tilbyder Mobilepay Bonus.

Gammel vin på nye flasker?

Detailfolk.dk har spurgt en af dem i Danmark, der ved mest om CRM, kunderelationer og kundeoplevelser, om, hvad han siger til det nye Mobilepay Bonus.

- Der er ingen tvivl om, at betalingsmidlet og -formen er god, siger Per Østergaard Jacobsen, der er ekstern lektor ved CBS inden for blandt andet Performance Management in Marketing.

- Men man skal passe på med, at man ikke bare flytter nissen med over i en anden platform. Lidt forenklet sagt kan det jo være gammel vin på nye flasker, hvor selve det strategiske forhold ikke er blevet ændret, pointerer han.

LÆS OGSÅ: Nyt loyalitetsprogram kan feje kundekort af banen

Minimum 5 procent i bonus

For at blive koblet op på Mobilepay Bonus skal de tilmeldte butikker som minimum give 5 procent af kundernes køb i bonus, hvorefter kunderne kan bruge de optjente kroner næste gang, de handler i butikken - eller når det passer dem.

- 5 procent er en meget høj bonus for nogle områder inden for detailhandlen. Her tænker jeg blandt andet på dagligvarehandlen, hvor mange butikker næppe er i stand til at kunne give minimum 5 procent i bonus, fordi deres avance er lille, siger Per Østergaard Jacobsen.

- Omvendt er det mere realistisk for den del af detailhandlen, der eksempelvis beskæftiger sig med salg af elektronik eller tøj, hvor volumen er mindre, men avancen højere.

- Men jeg sætter spørgsmålstegn ved, hvad butikkerne får ud af at være koblet op på Mobilepay Bonus. Hvad får butikkerne i modsætning til deres eksisterende kundeklubber for eksempel af kundeoplysninger, og hvordan skal de kunne lave målrettet kommunikation til kunderne, hvis de ikke længere får den viden om dem?, spørger Per Østergaard Jacobsen retorisk.

LÆS OGSÅ: Ny mægtig konkurrent i Danmark udfordrer Mobilepay

Vil være landsdækkende

Ifølge Per Østergaard Jacobsen er der i Danmark omkring 150 kundeklubber, hvoraf få er velfungerende for både erhvervsdrivende og kunderne.

I Lyngby er omkring 25 butikker med fra starten af Mobilepay Bonus’ indtog. Målet er, at Mobilepay Bonus skal rulles ud i hele landet, lyder det fra betalingstjenesten, som Danske Bank står bag.

LÆS MERE I: Bonusprogram: Mobilepay klar til krig mod butikker 



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD