Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Her er Mobilepays nye hårde konkurrent

Foto: Claus Sjödin



Monday den 24 August 2015 kl. 10:22 af: Søren Duran Duus

Mobilepay er de seneste år blevet meget populært at bruge, men det nye kontaktsløse Dankort har en fordel for kunderne, fordi de helt slipper for indtastninger.

- Det tager tre eller fire indtastninger at betale med Mobilepay, og mange vil synes, at det er mindst lige så nemt - hvis ikke nemmere - at betale med det nye Dankort.

Sådan siger Henning N. Jensen, der er ejer konsulentfirmaet PlusCON, til TV 2.

Som vi skrev her på detailfolk.dk tidligere på måneden, er flere danske banker, for eksempel Danske Bank, begyndt at udstede kontaktløse Dankort og Visa/Dankort, når deres kunder skal have et nyt kort. De nye kontaktløse kort betyder, at danskere får mulighed for også at betale kontaktløst i de stadig flere forretninger, der tager imod denne form for betalinger. Ifølge Dansk Erhverv er der ingen ulemper for detailhandlen i forbindelse med indførelsen af de nye kontaktløse Dankort og Visa/Dankort.

LÆS OGSÅ: Nyt smart Dankort er godt for detailhandlen

Undgår helt indtastninger

Netop det at kunderne slipper for de tre-fire indtastninger ved at bruge kontaktsløse Dankort sammenlignet med at bruge Mobilepay og Swipp, der kommer med en fælles app inden for kort tid, kan vise sig at være afgørende. Især for én aldersgruppe.

- Der er én undtagelse. Det unge segment, der ikke har tegnebogen på sig, og som gerne vil betale det hele med mobilen. Men det er ikke dem, der har pengene. Det er de 30-50-årige, og når de får mulighed for at betale med et kontaktløst betalingskort, så skal der rigtig meget til for at få dem til at bruge telefonen, forklarer Henning N. Jensen til TV 2.

PIN-koden ved brug at det nye kontaktsløse Dankort skal ikke indtastes ved køb op til 200 kroner.

Der er i dag udstedt mere end 5 millioner Dankort og Visa/Dankort (841.000 Dankort, 4.648.000 Visa/Dankort), og der blev i 2014 foretaget mere end 1,1 milliard betalinger med Dankort i danske forretninger.

LÆS OGSÅ: Så meget er Dankort-forbruget steget



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD