MobilPay på vej ud i kommunerne
Et nyt samarbejde mellem Dansk Bank og KMD, gør det nu muligt at betale billetter til svømmehallen, pas og kørekort med mobilen i kommunerne.
Først drejede det sig om betalinger mellem privatpersoner, så blev det muligt at betalt med mobilen i butikker og på caféer, og nu er turen kommet til kommunerne.
Et nyt samarbejde mellem KMD og Danske Bank skal udbrede brugen af mobilbetaling til alle landets kommuner. Målet er at gøre det nemmere for borgerne at få overblik over og betale kommunale regninger og andre udgifter.
Betal skøjteturen med mobilen
Hvidovre er den første kommune i landet, som aktivt vil udbrede mobile betalinger og deltage i det nye samarbejde. Derfor kan Hvidovre-borgerne allerede fra i dag købe billet i kommunens svømmehal og skøjtehal ved at benytte MobilePay. Det er også muligt at betale pas og kørekort i Borgerservice med MobilePay.
- Vi glæder os til at kunne tilbyde vores borgere en ekstra betalingsmulighed udover kontanter og kort. Nu begynder vi med svømmehallen, skøjtehallen og fornyelse af pas og nyt kørekort i Borgerservice. Og senere skal vi have løsningen bredt ud til f.eks. biblioteker, vores Cirkusmuseum og andre relevante områder, siger borgmester i Hvidovre, Helle Adelborg.
Borgerbetalingsapp er på vej
Første fase af samarbejdet baserer sig på løsningen MobilePay Business, som allerede nu kan tages i brug i danske virksomheder og en række offentlige institutioner.
Næste fase skydes i gang efter nytår. Her er KMD klar med en oversigt- og betalings app, som vil kunne anvendes i enhver dansk kommune. Borgeren får via appen overblik over samtlige økonomiske udeståender med kommunen. Samtidig kan den bruges til nem og hurtig betaling via MobilePay. Det kan eksempelvis være en parkeringsbøde eller betaling til en musikskole.
- Vi vil gøre MobilePay til en genkendelig og effektiv betalingsmotor under andre virksomheders apps. Borger-appen kan blive det store gennembrud. Potentialet er, at alle danskere med en smartphone kan få hjælp til hurtige og nemme betalinger, siger chefen for MobilePay-divisionen i Danske Bank, Mark Wraa-Hansen.
Færre manuelle arbejdsgange på rådhuset
Den foreløbige tredje fase i samarbejdet er på plads inden sommeren 2015. Her lancerer KMD en løsning, som fjerner mange af de manuelle arbejdsgange, der er på rådhuset med at håndtere indbetalinger fra borgere, der betaler med kontanter. Løsningen sikrer blandt andet, at alle mobile betalinger via MobilePay
automatisk bliver konteret de rigtige steder.
- Perspektivet i hele dette projekt er stort. Vi kan gøre kommunernes økonomisystemer mere effektive, og vi kan ikke mindst gøre livet nemmere for borgerne”, siger Eva Berneke, adm. direktør i KMD. Og uddyber:
- Selv om vi er nået rigtig langt med at effektivisere de administrative processer på rådhuset, så har vi fortsat områder, hvor vi gennem digitalisering kan løfte manuelle arbejdsbyrder væk fra medarbejderne.”
Alle danske kommuner kan koble sig på udviklingsprojektet med mobile kommunale betalinger, men Hvidovre Kommune vil være den første kommune, der løbende tager de nye områder i brug.
LÆS OGSÅ: Banker bruger betalingsloft som våben i krigen mod MobilePay
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter