Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Matas kæmper i presset marked

Foto: detailfolk.dk



Thursday den 28 May 2015 kl. 09:46 af: Freja Thorbech

På trods af indtjeningsfremgang kæmper Matas fortsat med få gang i salget, viser årsapporten, hvor kæden også varsler nye butiksåbninger.

Forbrugerne holder fortsat lidt igen på pengene, og det kan mærkes hos Matas.

Materialistkæden kan i det netop fremlagte årsregnskab melde om en beskeden omsætningsvækst på 2,7 procent til 3.433 millioner kroner.

- Omsætningsvæksten lå, på grund af de tilbageholdende danske forbrugere, lidt under vores forventning, mens årets samlede resultat indfriede de generelle forventninger, skriver Matas blandt andet i årsrapporten.

Og Matas kan da også se en klar fremgang på bundlinjen. Her kunne materialistkæden i 2013/14 melde om et resultat på 248,9 millioner kroner, mens det i 2014/15 var steget til 340,3 millioner kroner.

Og resultatet lever da også op til de forventninger, som Matas har meldt ud tidligere på året.

- Vi er glade for at kunne aflægge en årsrapport med en omsætning og et driftsresultat på linje med de udmeldte forventninger. Det var specielt positivt at kunne levere en like-for-like vækst på 3,7% i 4. kvartal 2014/15 i et fortsat svært marked. Med de gode resultater og et fortsat fokus på at implementere vores strategiske initiativer, står Matas fortsat stærkt som den førende cross channel detailkæde på det danske marked, siger topchef Terje List i en kommentar til tallene.

Vil åbne flere butikker

Matas lukkede en butik i Danmark i løbet af 2014/15, og kæden bestod derfor per 31. marts 2015 af 294 butikker og en webshop. De er fordelt på 274 egne butikker og 20 associerede butikker. Matas overtog to associerede butikker i 2. kvartal 2014/15 og en enkelt i 4. kvartal 2014/15.

Og Matas har fortsat planer om at overtage flere associerede butikker samt at slå dørene op til flere nye butikker rundt i landet.

- Til trods for et allerede fintmasket butiksnetværk vurderes det, at der stadig vil være potentiale for at åbne et mindre antal nye butikker i takt med byfornyelser og etablering af nye butikscentre, skriver kæden blandt andet i regnskabet.

Matas har også tidligere forsøgt sig på det svenske marked, men lukkede den sidste butik i Sverige i begyndelsen af maj i år. Kæden har nu kun aktiviteter i Danmark.

StyleBox-kæden, som Matas lancerede i 2013, består af fem butikker.

Forventer lille fremgang i salget

For regnskabsåret 2015/16 forventer Matas igen blot en mindre omsætningsfremgang til 3,5 milliarder kroner. Det hænger igen sammen med de tilbageholdende forbrugere.

- Det danske detailhandelsmarked var udfordrende i regnskabsåret 2014/15 med en fortsat afdæmpet købslyst blandt forbrugerne til trods for en gradvis forbedring i forbrugertilliden. De finansielle forventninger til 2015/16 er baseret på en forventning om et svagt stigende forbrug, uændrede konkurrenceforhold og ingen eller en meget lav prisudvikling, skriver Matas i regnskabet.

Koncernen forventer dog på trods af disse forhold fortsat at kunne vinde markedsandele i løbet af året.

LÆS OGSÅ: Matas i nyt app-samarbejde med kosmetikgigant



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD