Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Matas til tops i europæisk omdømme-undersøgelse

Foto: detailfolk.dk



Friday den 27 March 2015 kl. 10:54 af: Freja Thorbech

Den danske kæde har et af de bedste omdømmer i den europæiske detailbranche, viser en undersøgelse.

Matas har et rigtig godt omdømme.

Det viser en undersøgelse, som Reputation Institute har lavet i detailbranchen på tværs af 16 hovedsageligt europæiske lande i EMEA-regionen.

Den danske materialistkæde kommer ind på en samlet andenplads, kun overgået af britiske John Lewis. På tredjepladsen ligger den italienske modekæde Tod's.

- Ifølge undersøgelsen har vi det bedste omdømme blandt de mest synlige butikskæder i Danmark, og den nye benchmarking viser, at Matas omdømme er i international topklasse. Vi glæder os meget over resultatet, som alle ansatte i Matas har bidraget til og kan være stolte af, siger informations- og miljøchef i Matas Henrik Engberg Johannsen til detailfolk.dk.

Han understreger, at det betyder ekstra meget, at det er forbrugerne, der vurderer, at Matas har et godt omdømme.

Danskerne vægter ansvarlighed højt

Og det er netop forbrugerne, der kommer til orde i Reputation Institutes undersøgelse. De vurderer virksomhederne på baggrund af syv parametre, der blandt andet inkluderer produkter, service, innovation, ledelse og ansvarlighed. 

- Forbrugerne har vurderet virksomhederne i forhold til syv parametre, og Matas har fået en fin bedømmelse på alle syv. Undersøgelsen viser, at de danske forbrugere vægter områderne produkter, service og ansvarlighed ekstra højt i vurderingen af virksomhederne, og netop på disse områder har Matas fået nogle af de højeste karakterer, forklarer Henrik Engberg Johannsen.

Reputation Institute skriver i undersøgelsen, at en virksomheds omdømme i høj grad påvirker firmaets forretningsmæssige resultater, herunder blandt andet lagerværdi, omsætning og markedsandel.

Hos Matas vil man fortsætte med at arbejde på sit omdømme. 

- I Matas hviler vi ikke på laurbærrene. Med udgangspunkt i vores kerneværdier om at være en troværdig, dynamisk og ansvarlig virksomhed vil vi fortsætte med at hjælpe vore kunder med at have det godt, se godt ud og være i godt humør – for rimelige penge, siger Henrik Engberg Johannsen.

Undersøgelsen fra Reputation Institute viser samtidig, at detailbranchen generelt har et bedre omdømme i EMEA-regionen end eksempelvis fødevareproducenterne, transportbranchen, mediebranchen og den finansielle sektor.

LÆS OGSÅ: Detailåret 2014: Her er branchens vindere og tabere



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD