Både positive og negative takter fra Matas
Matas' halvårsregnskab afslører en kæde, hvor omsætningen er gået tilbage, mens andre områder klarer sig bedre.
Club Matas er Danmarks størstekundeklub med 1,6 medlemmer. Matas formåede nemlig at fastholde de 1,6 millioner medlemmer i løbet af andet kvartal af regnskabsåret 2015/2016. Netop den udvikling er dog også meget symptomatisk for Matas halvårsregnskab, hvor man kun næsten formår at leve op til sidste års omsætning.
Regnskabet viser en tilbagegang i omsætningen - både når man ser på andet kvartal, og når man ser på det sidste halve år. Til gengæld er der fremgang på bundlinjen.
Tilbagegang i omsætning
Omsætningen i andet kvartal 2015/16 udgjorde 783,2 millioner kroner. Det svarer til et fald på 1,2 procent i forhold til andet kvartal året før. I første halvår 2015/16 var omsætningen på 1,6 milliarder kroner mod 1,62 milliarder kroner året før.
Resultat efter skat i andet kvartal udgjorde 71,3 millioner kroner, hvilket er noget højere end de 65,8 millioner kroner, som resultatet landede på i andet kvartal året før. Ser man på halvårsresultatet ligger det også højere end året før på 157,7 millioner kroner mod 133,4 millioner kroner.
Ebita udgjorde 123 millioner kroner i andet kvartal 2015/16. Det svarer til en Ebita margin på 15,7 procent i forhold til 15,8 procent i samme periode året før.
Investerer i fremtiden
Like-for-Like væksten, der kan sammenlignes med same store sales viste også en lille fremgang på 0,2 procent. Og Matas er godt i gang med at skabe fremtidig vækst, udtaler administrerende direktør Terje List.
- En fortsat positiv udvikling inden for salget af selektiv kosmetik og helseområdet blev i andet kvartal delvist modsvaret af en nedgang i salget af hverdagsprodukter til personlig pleje, siger han og fortsætter:
- Det glæder os at vi, trods en begrænset underliggende omsætningsvækst, har fastholdt vores høje indtjeningsniveau. Gennem en nyudvikling og acceleration af vore væsentligste vækstdrivere, herunder Club Matas, Matas webshop og butiksnettet arbejder vi målrettet for at skabe fornyet langsigtet vækst.
Aktietilbagekøb og forventninger
Terje List understreger, at Matas på trods af tilbagegangen i omsætningen stadig skaber store pengestrømme og derfor regner med at igangsætte et aktietilbagekøbsprogram
- Matas skaber betydelige pengestrømme, og på den baggrund vil der blive igangsat et aktietilbagekøbsprogram på 125 millioner kroner i overensstemmelse med Matas’ kapitalstrukturspolitik om at lade overskydende likviditet tilfalde selskabets aktionærer, skriver Matas i regnskabet.
På trods af den lille tilbagegang er forventningerne til den samlede omsætning i koncernen for hele regnskabsåret uforandret og ligger på 3,45 milliarder kroner. Man håber blandt andet på at kunne hæve Like-for-like væksten til omkring 1 procent.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter