Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

E-mærket dækker nethandel for 10.000 kr.

Foto: detailfolk.dk



Wednesday den 18 March 2015 kl. 09:20 af: Lise Møller Schilder

Det er blevet endnu mere sikkert at handle i de danske netbutikker. E-mærket lover nu køberbeskyttelse på op mod 10.000 kr. per handel.

Butikker med e-mærket kan nu garantere køberne en beskyttelse, som de ikke tidligere har været vandt til. De vil nemlig give økonomisk sikring til forbrugerne på køb op mod 10.000 kr. per handel Det skriver e-mærket i en pressemeddelelse.

- Vores nye initiativ giver en økonomisk sikring på op til 10.000 kroner per handel ved køb af fysiske varer. Sikringen løber i 2 år efter købet har fundet sted, og giver, helt gratis, mulighed for at få dækket eventuelle økonomiske tab, hvis den e-mærkede webshop, du har handlet på, ikke lever op til sine forpligtelser, siger Lars Schmidt Larsen, direktør for e-mærket i pressemeddelelsen.

E-mærket er en nonprofit organisation, som blev stiftet i 2000 af Forbrugerrådet, Dansk Erhverv, DI, FDIH, Finansrådet, Dansk IT og HK.


Krav om mere Tryghed 

Garantien er kommet på plads, efter e-mærket havde fået lavet en undersøgelse, der viste at 90 procent af danskerne mener, at en garanti kan få betydning for, hvor meget de handler og hvor de handler på nettet.

- Vi tror, at en øget økonomisk sikring vil skabe mere tryghed blandt forbrugerne, når de handler på nettet. Det vil smitte af på de danske onlineforretninger, og kan være med til at sætte yderligere fart på danskernes forbrug på nettet, siger Lars Schmidt Larsen.


Strenge krav til netbutikker

Danskerne er ellers blandt de forbrugere i EU, der handler mest på nettet- kun overgået af forbrugerne i Storbritannien.

Men der er også strenge krav til alle de netbutikker, som er er certificeret med e-mærket. Kravene gælder blandt andet gennemsigtighed og kontrol. Det betyder dog ikke, at der ikke kan opstå uoverensstemmelser i forbindelse med fortrydelse eller reklamation.

Og det er netop i situationer som disse, at e-mærket forventer, at den nye økonomiske sikring vil skabe stor værdi til gavn for både kunder og webshops.

- Man skal ikke kunne risikere at miste sine penge, hvis man har handlet på en e-mærket webshop. Det gælder også i de situationer, hvor juraen ikke entydigt kan sige, hvem der har retten på sin side. Det skal ikke komme kunderne til last, og derfor ser vi vores køberbeskyttelse som en klar styrkelse af vores rolle som tillidsskabende ordning inden for handel på nettet, siger Lars Schmidt Larsen.

LÆS OGSÅ: Netsupermarked tester nyt leveringskoncept
 



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD