Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Netsupermarked tester nyt leveringskoncept

Foto: Osuma.dk



Tuesday den 10 March 2015 kl. 10:22 af: Freja Thorbech

Osuma.dk forsøger sig nu med click & collect i samarbejde med udvalgte Shell-stationer.

Nu kan dagligvarerne hentes, mens der tankes benzin.

Det er tanken bag et nyt leveringskoncept fra Osuma.dk, der vil teste click & collect på fem udvalgte Shell-stationer i Aarhus-området.

Netsupermarkedet har længe tilbudt en click & collect-service til borgere i den lille by Alken, hvor en gammel købmandsbutik fungerer som afhentningssted, men for at øge bekvemmeligheden endnu mere for kunderne, udvider man nu konceptet i samarbejde med Shell.

- Vi forventer at de fleste kunder stadig vil vælge at få leveret dagligvarer til døren, men at særligt travle børnefamilier og pendlere vil kunne få glæde af vores click & collect-samarbejde med Shell, da det både er hurtigere, nemmere og mere fleksibelt end selv at skulle handle ind, siger Osuma.dk's direktør, Steen Trier, i en udtalelse.

Vil udnytte unikke placeringer

Hos Shell er man også glad for det nye samarbejde.

- Vi har valgt at indgå et samarbejde med Osuma.dk, dels for at skabe mere trafik til vores stationer og dels for at signalere, at vi er andet, og mere end en tankstation. Vi kigger hele tiden på muligheder for at udnytte vores unikke placeringer af tankstationer i Danmark. Vi har allerede stor erfaring med håndtering af pakkepost, som har været en ubetinget succes, og ser dette som et naturligt skridt videre, siger marketingchef i A/S Dansk Shell, Søren Kruse.

I første omgang forsøger man sig med konceptet i en testperiode på to måneder. Herefter vil begge virksomheder vurdere, om det giver mening at fortsætte.

- Såfremt det bliver en succes med click & collect-konceptet i Aarhus-området vil vi naturligvis, i samarbejde med Osuma.dk, overveje at udvide til andre områder i Danmark, siger Søren Kruse.

Osuma.dk er ikke det første netsupermarked, der forsøger sig med et click & collect-samarbejde med tankstationer. Også konkurrenterne i nemlig.com har tidligere forsøgt sig med en lignende mulighed, som vi tidligere har beskrevet her på detailfolk.dk.

LÆS OGSÅ: Netsupermarked lancerer nyt leveringskoncept



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD