Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Danskernes nethandel ligger i toppen af EU

Foto: detailfolk.dk



Monday den 2 March 2015 kl. 13:31 af: Lise Møller Schilder

Kun overgået af briterne. Ellers er danskerne de mest flittige til at handle på nettet i EU, viser ny undersøgelse.

Danskerne bliver mere og mere glade for at handle på nettet. En ny undersøgelse fra EU-Kommissionen viser nemlig, at 78 procent af danskerne har prøvet at handle på nettet i 2014 til forskel fra 2011, hvor 70 procent havde prøvet det.

Det placerer Danmark på en 2. plads kun overgået af Storbritannien. Det skriver Dansk Erhverv i en pressemeddelelse.

- Vi har set tocifrede vækstrater i e-handlen de senere år, og det vil sandsynligvis fortsætte en årrække endnu. Danskerne er dog stadig også glade for at handle i de fysiske butikker, og de to handelsformer supplerer hinanden godt, så forbrugerne har mange valgmuligheder, når de skal shoppe, siger Marie Louise Thorstensen, der er politisk konsulent i Dansk Erhverv.

Danmark er dog ikke alene om at handle på online. Vi er skarpt forfulgt af nordmændene og svenskerne, som også har taget nethandlen til sig.

Handler for 80 milliarder kroner

Ifølge Dansk Erhvervs egen analyse handlede danskerne for 80 milliarder kroner på nettet sidste år, og det er en ny rekord.

Dansk Erhvervs beregninger viser desuden, at nethandlen i 2014 udgjorde cirka 10 procent af danskernes privatforbrug, når man ikke medregner udgifter til boligen.

Og glæden ved at nethandle kan have flere forklaringer.

- Danmark har generelt et højt omkostningsniveau, og det kan være en stor del af forklaringen på, at så mange danskere e-grænsehandler, siger Marie Louise Thorstensen.

Snyd med moms

Marie Louise Thorstensen tilføjer, at Danmark derudover har en udfordring med en række udenlandske netbutikker, der ikke afregner dansk moms, selvom de er forpligtet til det. De udenlandske netbutikker kan derfor sælge varerne til lavere priser, end de danske virksomheder kan konkurrere med.

Sidste år blev en fjerdedel af danskerne samlede køb på nettet lagt i udenlandske netbutikker, svarende til cirka 20 milliarder kroner.

LÆS OGSÅ: Derfor er nethandel med dagligvarer ikke et hit



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD