Discountkæde vinder pristjek på økologi
Supermarkederne kæmper om øko-kunderne, men nu slår et nyt pristjek fast, hvor den økologiske frugt og grønt er billigst.
Når der skal økologisk frugt og grønt i kurven, er det billigst at handle i Netto.
Samtidig er det Netto, som inden for en måned har sænket priserne mest på økologisk frugt og grønt. Det slår Forbrugerrådet Tænk fast i en ny prisundersøgelse blandt de danske dagligvarebutikker.
Undersøgelsen fra Forbrugerrådet Tænk er baseret på indkøb af økologisk frugt og grønt i henholdsvis Netto, Føtex, SuperBrugsen, Fakta, REMA 1000, KIWI, nemlig.com, Irma.dk, Irma og SuperBest.
Indkøbene er foretaget i december 2014 og igen i januar 2015. Netto har i den undersøgte periode sænket priserne med 26 kroner, hvilket er det største prisfald blandt butikkerne.
- I år kan vi fejre 10-års jubilæum for vores ”Alle skal have råd til økologi”-slogan, og undersøgelsen fra Forbrugerrådet Tænk understreger, at når vi siger sådan noget, så gør vi det. Vi arbejder altid på at have de bedste priser i forhold til vores konkurrenter – særligt på økologi, siger landedirektør i Netto Brian Seemann i en udtalelse.
Giver ikke meget for konkurrenternes udmeldinger
Og mange af Nettos konkurrenter har da også været ude og markere sig på billige økologiske varer.
Blandt andet har KIWI fjernet momsen på blandt andet økologisk frugt og grønt, eller med andre ord reduceret priserne med 20 procent. Dog kun for kunder, der er medlem af kædens kundeklub.
LÆS OGSÅ: Discountkæde fjerner moms på frugt og grønt
Coop har også været ude og bekendtgøre, at man vil sænke priserne på økologiske varer med 1 milliard kroner frem mod 2020.
LÆS OGSÅ: Coop sænker priserne på økologi med 1 milliard
Hos Netto giver man dog ikke meget for konkurrenternes udmeldinger.
- Der har været megen slåen på tromme fra vores konkurrenter, som har lovet at sænke priserne. Men faktum er, at vi i Netto ikke nøjes med at snakke. Vi har styr på vores priser og holder øje med vores konkurrenter. I Netto bestræber vi os altid på at have de billigste priser. Og det har vi altså stadigvæk, siger Brian Seemann.
Nummer to på listen efter Netto, når det kommer til billigst økologisk frugt- og grønt er REMA 1000.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter