Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Danske iværksættere har ekspanderet i 50 lande på 50 uger

Foto: Colourbox



Friday den 21 November 2014 kl. 05:40 af: Freja Thorbech

Det er gået hurtigt for Coops nye iværksætterinvestering AllUnite, der allerede efter et år er til stede i 50 lande.

Det er gået hurtigt for danske AllUnite, der har udviklet et marketingværktøj til detailhandlen. hvor butikkerne i bytte for gratis wi-fi får adgang til kundernes mobiltelefonerne, mens de er i butikken.

Virksomheden satte 1. januar en ambition om at nå ud i 50 lande inden for 50 uger, og det har man nu opnået.

- Vi er i 50 lande efter 12 måneder. Det er selvfølgelig ikke alle lande, der er store endnu, men vi er der, siger Esben Elmøe, der er en af stifterne bag AllUnite, til detailfolk.dk.

Det gælder alt fra en række europæiske lande til Sydafrika, Thailand, Pakistan, Kina, Australien og flere lande i Sydamerika.

Sammen med Kaspar Gevaldig startede Esben Elmøe AllUnite i september 2013. Og den ambitiøse ekspansionsplan for det nye firma blev ikke grebet ud af luften. Esben Elmøe har tidligere erfaring med at ekspandere til udlandet, da han var med til at starte den danske online modegigant Stylepit (det tidligere SmartGuy) op i 17 lande på 17 måneder. Partneren Kasper Gevaldig har senest startet firmaet Actimizer, der med sine kommunikationsløsninger blev kåret til Børsen Gazelle i både 2011 og 2012 og er til stede i mere end 10 lande.

Får millioner fra Coop

Ideen bag AllUnites løsning er, at butikkerne i bytte for gratis wi-fi får adgang til kundernes mobiltelefoner, mens de opholder sig i butikken. På den måde kan butikkerne eksempelvis tippe kunderne om dagens gode tilbud.

I går kunne vi her på detailfolk.dk fortælle, at AllUnite har fået tilført 3 millioner euro (cirka 22 millioner kroner) fra Coop og venturefonden Northzone.

LÆS OGSÅ: Coop investerer millioner i iværksættereventyr

De penge skal ifølge Esben Elmøe nu bruges til at komme endnu dybere ind på de mange nye markeder.

- Nu har vi vist at vi kan skalere ekstremt hurtigt. Men der er mange af landene, hvor vi ikke er særlig store, og der skal vi bruge penge til at få mange kunder og komme dybere ind i markedet, siger han.

Konkurrerer med Apple

Der findes forskellige lokale konkurrenter for AllUnite rundt om i verden, men en af de helt store konkurrenter for den danske iværksættervirksomhed er ifølge Esben Elmøe Apple. Den amerikanske gigant forsøger med sin ibeacon-teknologi også at levere produkter til detailhandlen, der kan udsende beskeder og opsamle data via mobiltelefonen - lidt ligesom AllUnite.

LÆS OGSÅ: Butik vil lokke loyale kunder indenfor med ny teknologi

Esben Elmøe ser dog ikke muligheden for fri data i mobilabonnementerne som en trussel mod den hurtigt voksende iværksættervirksomhed. For selvom folk vil bruge deres 3-, 4- og 5G netværk, er der fortsat mange steder med dårlig dataforbindelse, hvor man ikke kan komme ordentligt på nettet.

- Folk kræver internet, uanset hvor de er, og de bruger det også, selvom de sidder i en kælderrestaurant eller står på førstesalen i en butik. Der er et hav af steder, hvor der hele tiden er et behov for at gå på wi-fi, siger han.

Esben Elmøe mener også, at den knap halve million brugere, som AllUnite efterhånden har i Danmark, er et tegn på, at der fortsat er et behov for wi-fi.

- I Danmark er der ikke nogen, der køber en mobiltelefon uden som minimum et 3G-abbonemt, og de går stadig på vores wi-fi, så vi ser det egentlig ikke som en stor trussel, siger han.

AllUnite får også positive tilbagemeldinger fra de kæder, restauranter og butikker, som allerede er tilmeldt ordningen, og man tilfører kontinuerligt nye services. Blandt andet kan AllUnite nu oplyse butikkerne om, hvor mange kunder med en mobiltelefon der dagligt går forbi butikken.

- Selvom de ikke går på AllUnite-netværket, så vil de stadig kalde routeren op, når de har deres wi-fi tændt, så vi kan tælle på en konkret butik, hvor mange mennesker der går forbi i løbet af en dag, og om de går forbi flere gang, forklarer Esben Elmøe og fortæller, at AllUnite trafiktæller omkring en million mennesker om dagen i Danmark.

Det kan være en stor fordel for butikker, der måske har styr på, hvor mange der kommer ind i butikken, men ikke hvor mange potentielle kunder, der går forbi ude på gaden, forklarer Esben Elmøe.

AllUnite vandt i år prisen for bedste nye e-handelsvirksomhed ved Foreningen for Dansk Internethandels (FDIH) årlige prisoverrækkelse.

LÆS OGSÅ: Ny strategi: Derfor investerer Coop nu i iværksættere



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD