Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Dårlig service i detail går to veje

Foto: detailfolk.dk



Wednesday den 7 August 2013 kl. 10:57 af: Freja Thorbech

Hos Dansk Erhverv mener man, at kunderne har et medansvar for, at butikkerne kan levere en god service.

Det er ikke kun ekspedienterne i de danske butikker, der kan klandres for at levere dårlig service.

Det mener markedschef i Dansk Erhverv Lone Rasmussen, der i et blogindlæg på detailfolk.dk opfordrer kunderne til at se indad.

Hen over sommeren har detailfolk.dk og flere andre medier skrevet om, at serviceniveauet i de danske butikker er for ringe.

LÆS OGSÅ: Eksperter: For ringe service i danske butikker

Lone Rasmussen medgiver, at serviceniveauet sikkert kan blive bedre i flere butikker, men hun påpeger samtidig, at forbrugerne har ændret præferencer og går efter billige discountvarer, og det har en konsekvens.

- I en discountbutik er der ikke individuel rådgivning og god tid til at vejlede den enkelte kunde. Til gengæld for det mere skrabede koncept, får man ønsket om billige priser opfyldt, skriver Lone Rasmussen blandt andet i sin blog.

Man får, hvad man betaler for

Hun mener derfor, at forbrugerne selv har et ansvar for at lægge deres indkøb i de butikker, hvor de kan få individuel rådgivning, hvis det altså er det, de går efter.

- Danske forbrugere er både benhårde tilbudsjægere og samtidig blandt de mest troløse i Europa. De går ikke af vejen for at bruge lang tid på at få rådgivning hos en dygtig ekspedient for at gå hjem og købe varen på nettet, hvis de kan spare lidt penge på det. Problemet er bare, at butikkerne ikke kan leve af det, skriver Lone Rasmussen.

Samtidig mener hun også, at kunderne selv har et ansvar for, at der opretholdes en god tone i butikken.

- Vi danskere er ikke kendt for at være særlig høflige – og det gælder heller ikke når vi handler. Fra vores medlemmer hører vi, at den aggressive og uhøflige tone er stigende problem, og at der bliver talt grimmere til personalet i Danmark end i Norge og Sverige, skriver markedschefen blandt andet i sin blog.

Læs hele Lone Rasmussens blogindlæg her.



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD