Bekymring: Bombe under dansk e-dagligvarehandel
Om Dansk Erhverv:
Dansk Erhverv er både en erhvervsorganisation og en arbejdsgiverforening.
Dansk Erhverv repræsenterer 17.000 virksomheder og 100 brancheorganisationer inden for handel, rådgivning, videnservice, oplevelse, velfærd og transport.
Kilde: Dansk Erhverv
En ny praksis er en 'bombe under dansk dagligvarehandel', advarer Dansk Erhverv og påpeger, at tyske netbutikker har fundet et hul i lovgivningen.
Dansk Erhverv reagerer på, at en ny afgørelse i Skatterådet gør det lovligt at levere dagligvarer med tysk eller svensk fødevaremoms til Danmark.
For ifølge den store og magtfulde erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening åbner det op for grænsehandel med dagligvarer på nettet.
- Den nye praksis er en bombe under dansk dagligvarehandel, lyder advarslen fra Dansk Erhverv, som hæfter sig ved, at tyske netbutikker har fundet et hul i lovgivningen, der gør dem i stand til at sælge varer på nettet med lav tysk fødevaremoms til kunder i Danmark.
- Med den nye praksis kan danske forbrugere købe varer med lav tysk moms, som de kan få fragtet lige til døren overalt i landet. Det gør det vanskeligt for danske butikker at konkurrere på prisen på grund af den høje danske moms og afgifter, advarer Dansk Erhverv i en meddelelse til pressen.
LÆS OGSÅ: Udenlandsk e-handel er den nye grænsehandel
’Dybt problematisk’
Som detailfolk.dk tidligere har omtalt, mener Dansk Erhverv, at danskernes e-handel over grænserne har mange ligheder med den klassiske grænsehandel i fysiske butikker i blandt andet Tyskland, og at e-handlen over grænserne er en stor udfordring for detailhandlen og for dansk økonomi.
Ifølge Dansk Erhverv, der repræsenterer omkring 17.000 virksomheder og 100 brancheorganisationer inden for blandt andet handel, går danske virksomheder glip af omsætning, mister arbejdspladser, mens statskassen går glip af provenu fra moms, skatter og afgifter.
- Den nye form for e-grænsehandel er baseret på en forretningsmodel, hvor butikken modtager kundens bestillinger på nettet, mens kunden selv sørger for transport af varen hjem via et uafhængigt transportfirma. Grænsehandelsbutikkerne er dog behjælpelige med et link på deres hjemmeside til flere transportfirmaer, som kunderne kan benytte, hæfter Dansk Erhverv sig ved.
Løsningsforslag
Desuden mener Dansk Erhverv, at der foregår konkurrenceforvridning:
- Denne form for e-grænsehandel er blevet blåstemplet i en ny skatterådskendelse om udenlandske netbutikkers salg af dagligvarer til danske forbrugere. Men den nye handelsform er konkurrenceforvridende og dybt problematisk.
Omvendt mener Dansk Erhverv, at de danske afgifter skal sænkes og foreslår, at der stilles krav om, at kunderne selv skal være fysisk til stede og afhente varerne i butikken, for at handlen kan defineres som grænsehandel:
- Det er ikke nok, at tredjemand forestår transporten til kundens adresse i Danmark. Dansk Erhverv opfordrer politikerne til målrettet at arbejde på at sænke de danske afgifter.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter