Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Yngre kunder giver Magasin fornyet succes

Foto: detailfolk.dk



Wednesday den 4 November 2015 kl. 08:20 af: Lise Møller Schilder

Tiden, hvor støvet langsomt lagde sig over Magasins parfumeafdeling er, ovre. Kæden viser nu rekordregnskab med flotte vækstrater, og optimismen blomstrer.  

Det er ikke mere end 10 år siden, at det gik rigtig skidt for Magasin, men den negative spiral er for alvor vendt, og kæden af stormagasiner kan nu vise flotte vækstrater. Årets regnskab viser, at Magasin omsatte for 2,7 milliarder kroner. Salget er steget med 8 procent, og det skal ses i lyset af forrige års resultat, hvor salget steg med 7,7 procent.

Magasin lander derfor før skat på et overskud på 150 millioner kroner. Det er også en flot vækstrate på 23 procent i forhold til året før, hvor overskuddet lød på 122 millioner kroner.

- Vi har et højt kundefokus og investerer i at træne vores medarbejdere i at give en kompetent og imødekommende kundeservice. Der er også stor interesse for vores 'personlig shopper'-service, som vi har forbedret og udvidet til alle vores forretninger, forklarer økonomidirektør i Magasin, Peter Fabricius, i en pressemeddelelse.

Der skal ske noget

Magasin har også indset, at det ikke er nok at være stormagasin til fine damer i store pelse. Moderne kunder vil underholdes, når de køber ind. 

- Det er en del af vores strategi at give kunderne lidt mere, end de forventer. Blandt andet har vi i det forgangne år fordoblet vores budget til in-store-events og afholder flere events end nogensinde. Det betyder, at vi inviterer vores kunder til alt fra konkurrencer og foredrag til eksklusive produktlanceringer, forklarer Peter Fabricius.

Han håber på, at Magasin kan fortsætte med at tiltrække yngre målgrupper, som er interesserede nye brands.

- Med over 2.000 brands henvender Magasin sig til kunder i alle aldre, men vi har et særligt fokus på brands med en yngre profil, hvor vi oplever tocifrede vækstrater, fastslår Peter Fabricius.

LÆS OGSÅ: Turnaround: Styrket Magasin løfter sløret for fremtidsplaner
 



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD