TDC-butikker skal have nyt navn
TDC lægger alle sine aktiviteter til privatkunder sammen under et andet navn. Alle 50 butikker ændres også.
Fra 1. juli i år vil de private kunder i Danmark ikke længere kunne købe TDC-produkter. Det skyldes, at TDC har valgt at blive til Yousee, når det gælder handel med private kunder. Det skriver TDC i en fondsbørsmeddelelse.
- Dette initiativ vil indebære, at Yousee integreres fuldt ud med TDC, inklusiv at IT-platforme og transmissionsnetværk samles, salgskanaler, go-to-market-strategi og markedsføring forenes, og at der tilbydes en integreret portefølje af løsninger med et konsistent produkt-roadmap, skriver TDC i fondsbørsmeddelelsen.
Butikker ændres også
I dag har TDC 50 butikker spredt ud over hele Danmark. De kommer også til at skifte udseende og blive til rene Yousee-butikker.
- Fra 1. juli bliver butikkerne også ændret gradvist. I forvejen sælger TDC-butikkerne både TDC og Yousee-produkter, siger presserådgiver Rasmus Avnskjold til detailfolk.dk
- Kommer udvalget så til at ændre sig i butikkerne?
- De fortsætter stort set med at sælge de samme produkter. Skåret ind til benet er der mobil, bredbånd og tv. Og det er de samme tre basisprodukter, vi kommer til at tilbyde, uddyber han.
Vil spare millioner
Ifølge TDC regner man med, at den forenklede driftsmodel vil spare virksomheden for 600-700 millioner kroner i Danmark i 2018.
Samtidig med udmeldingen om at slå de to brands sammen, melder TDC ud, at man vil nedskrive den danske forretnings værdier med 4,6 milliarder kroner, hvilket TDC's investorer har reageret stærkt på. Aktien var klokken 10 i formiddags faldet med 18 procent, ifølge Børsen.
Det er særligt mobilkrigen i Danmark, der har været hård ved TDC, som nu ikke ser andre udveje end at omstrukturere forretningen og nedjustere forventningerne til regnskabet for 2016.
Aktionærer får mindre
TDC forventer et driftsoverskud på 8,8 milliarder kroner i 2016 mod 9,8 milliarder i 2015. Virksomheden lovede ellers aktionærerne i 2015, at de ville få udbetalt 2,50 kroner pr. aktie over et år. I august 2015 blev den første krone udbetalt, men resten af udbetalingen bliver nu annulleret. Det skriver Business.dk
Presset fra konkurrenter betyder til gengæld også, at TDC vil forbedre sin kundeservice.
- Som et konkret bevis på sit løfte om at levere bedre kundeservice, vil TDG Group tilbyde 24/7 service til premium kunder på privatmarkedet samt til kunder på erhvervsmarkedet, skriver TDC i fondsbørsmeddelelsen.
I Danmark ejer TDC mobilselskaberne Fullrate, Telmore og YouSee Mobil, som tidligere hed Onfone. Derudover ejer TDC dansk Kabel-TV og YouSee Kabel-TV.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter