Telenor og Telia dropper fusion
De to telegiganter kan ikke blive enige med EU-Kommissionen om en fremtidig fusion. Indtil videre er planerne om sammenlægning droppet.
Planerne om at lægge de to teleselskaber TeliaSonera og Telenor sammen i Danmark er nu droppet. Det skriver Telenor i en pressemeddelelse.
- Telenor og TeliaSonera har i dag trukket ansøgningen tilbage vedrørende sammenlægningen af deres danske virksomheder. Selskaberne har ikke været i stand til at nå til enighed med EU-Kommissionen om acceptable betingelser for at skabe en ny robust mobiloperatør, skriver Telenor i pressemeddelelsen.
Telenor og TeliaSonera havde ellers tidligere på året offentliggjort planerne for, hvem der skulle lede det fusionerede selskab i Danmark. Planerne var, at det skulle have været norske Hilde Tonne.
Hun har været en del af Telenors ledelse siden 2007. Og har stået i spidsen for den industrielle udvikling i Telenor siden 2011.
40 procent af markedet
Havde fusionen lykkedes, ville det fusionerede teleselskab have haft en markedsandel på 40 procent af det danske marked.
Konkurrencekommissær Margrethe Vestager har derfor haft til opgave at undersøge, om fusionen ville udhule konkurrencen på telemarkedet. Det ser dog ud til, at kommissæren og de to teleselskaber ikke kunne blive enige, og derfor trækker Telenor og TeliaSonera deres ansøgning tilbage.
- Fra starten har vi været tydelige på behovet for at øge investeringsniveauet i Danmark. I vores perspektiv ville etableringen af en markedsaktør med størrelse og kapacitet til at konkurrere og investere sikre både privat- og erhvervskunderne betydelig bedre kvalitet, hastighed og dækning, siger Robert Andersson, koncerndirektør og europachef i TeliaSonera i pressemeddelelsen.
Begge selskaber konkluderer dog, at diskussionerne om fusionen er nået til et punkt, hvor det ikke længere er muligt at få godkendelse af den foreslåede sammenlægning.
Telenor og TeliaSonera har siden 2012 haft et fælles mobilnetværk i Danmark. Telia har 53 butikker i Danmark, mens Telenor har 67 butikker og shop-in-shops rundt om i landet.
LÆS OGSÅ: Norsk kvinde bliver topchef for Telia og Telenor i Danmark
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter