Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Ny telekæde forventer vokseværk i 2015





Monday den 2 March 2015 kl. 11:00 af: Lise Møller Schilder

I dag genåbner 12 telecentre, som TDC ikke ville drive forretning med. De hedder nu KLC Erhverv og regner med at vokse.

De næste måneder kommer til at afgøre skæbnen for 12 tidligere TDC-erhvervscentre. De er gået sammen under navnet KLC Erhverv, efter de blev droppet af Telegiganten. De 12 butikker åbner i dag.

- Vi glæder os over, at vi fortsat skal være den lokale partner for vores kunder og samtidig kan tilbyde dem endnu mere end tidligere. I en tid, hvor kundeservice i stigende grad foregår gennem computerskærmen, sætter vi en ære i at levere personlig og lokal vejledning, siger kædedirektør Keld Scheel i KLC Erhverv i en pressemeddelelse.

Han understreger, at der er flere andre butikker, der har set fordele ved at blive en del af KLC Erhverv.

- Vi starter med 12 butikker fordelt over hele landet, men flere har vist interesse for at blive en del af den nye kæde, så vi vil formentlig vokse de kommende år,” forklarer han.


Droppet af TDC

KLC Erhverv er gået sammen med IT-leverandøren Atea, som blev opsagt af TDC sammen med erhvervscentrene, fordi man stadig tror på den lokale model.

- Vi mener, at der er et stærkt, lokalt grundlag for at drive telebutikker. Vi synes, det er en dårlig idé at centralisere alting, har Keld Scheel tidligere udtalt til Computerworld.

Samarbejdet betyder, at omkring 150 jobs bliver reddet.
 

Aftale med 3

Den nye kæde startede ellers med at bestå af 14 centre. Men nu er man kommet ned på 12, som ifølge Børsen har 30.000 erhvervskunder tilknyttet.

De kunder vil centrene nu tilbyde en aftale med teleselskabet 3. KLC regner med, at omkring halvdelen af kunderne vil takke ja til en ny aftale. Og det glæder Jacob Hein Knudsen, erhvervsdirektør i 3 Danmark.

- Hvor mange kunder, vi konkret får ud af samarbejdet, det ved jeg ikke endnu. Men vi regner med at tage en stor bid af den kage, har han tidligere udtalt til Børsen.

LÆS OGSÅ: It-milliardær redder opsagte TDC-butikker



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD