TDC giver bud på ny detailbutik
I et forsøg på at nytænke den fysiske detailbutik, har TDC kastet sig ud i et nyt koncept og ansat en såkaldt 'Greeter'.
Et af de klassiske diskussionsemner, når folk kommer hjem fra en tur til for eksempel USA, er, hvordan serviceniveauet i de udenlandske butikker er langt højere end i de danske. Og de fleste førstegangsbesøgende i amerikanske butikker, har stået måbende og set til, imens en smilende vært byder dem velkommen til butikken, giver dem lidt at drikke og hjælper dem hen til nærmeste ekspedient.
Forbedring af serviceoplevelsen
Samme service oplevelses sjældnere i de danske butikker, men det vil TDC gerne forsøge at lave om på. De har nemlig ansat en såkaldt 'Greeter' i deres butik i Amagercentret, hvis fornemmeste - og eneste - opgave er, at få kunderne til at føle sig velkomne og serviceret, så snart de træder ind ad døren.
- Greeteren står i døren og skal forbedre serviceoplevelsen for kunderne. Vi kender alle det der med at komme ind og trække et nummer i butikken, og så er der måske ti numre, til det bliver ens tur. Så bliver man træt og irriteret og går måske igen, fordi man ikke gider at vente. Her skal greeteren få en til at føle sig velkommen, forklarer Dion Guldbjerg, direktør for Montdoor, som er det eventbureau, der står for 'Greeter-konceptet hos TDC til detailfolk.dk.
Friskpresset juice i døren
Greeteren byder kunden på friskpresset juice og spørger ind til kundens ønsker. Dion Guldbjerg erkender dog, at hverken køen eller ventetiden bliver mindre med en greeter, personen kan til gengæld gøre ventetiden væsentlig mere behagelig.
- Greeteren møder dig med et venligt blik, hører hvad du søger og sørger så for, at du registreres hos den rette sælger, så får du får den bedst mulige hjælp senere, forklarer han og tilføjer, at greeteren også kan vise folk lidt rundt i butikken.
Ny indretning
TDC har desuden ændret deres interiør i butikken. Det betyder, at man nu bliver mødt med mørk træindretning, fremfor de klassiske og lidt skarpere hvide og blå farver. Der vil også være mulighed for at 'røre, lege med og og blive udfordret' af produkterne i den nye butik.
Indtil videre kan det nye koncept dog kun opleves i TDC-butikken i Amagercentret.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter