Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Her er ny TDC-topchefs vækstplaner

Pernille Erenbjerg har overtaget posten som administrerende direktør og koncernchef i TDC
Foto: TDC - pressefoto



Friday den 14 August 2015 kl. 11:36 af: Søren Duran Duus

Telekommunikationsvirksomheden og kæmpen med flere end 50 butikker har fredag fået ny øverste chef.

TDC A/S meddeler fredag, at virksomheden med øjeblikkelig virkning har fået ny øverste chef.

Således oplyser den danske telekommunikationsvirksomhed, at Pernille Erenbjerg har overtaget posten som administrerende direktør og koncernchef i TDC efter Carsten Dilling.

Dermed får virksomheden med flere end 50 butikker fordelt rundt i landet en ny topleder, som allerede er klar til at melde ud, hvad TDC skal satse på:

- Det er ikke nogen hemmelighed, at vores danske forretning er under et betydeligt pres, men sammen med vores dygtige ledere og medarbejdere glæder jeg mig meget til at tage udfordringen op.

- Vi skal fokusere på at skabe endnu bedre kommunikations- og underholdningsprodukter i Skandinavien og fortsat arbejde med at løfte kundeoplevelsen. Som markedsleder skal TDC tage kunderne i hånden og guide dem trygt ind i en fremtid og et samfund, hvor digitalisering er et nøglebegreb, siger Pernille Erenbjerg i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Ny telekæde tager kampen op med TDC

Flere eller færre butikker?

I meddelelsen kommer den nye TDC-topchef ikke ind på antallet af fysiske TDC-butikker i fremtiden, og hvordan hun ønsker at udvikle dem.

En ny koncernfinansdirektør i TDC Group er endnu ikke udpeget, og indtil videre varetages denne funktion fortsat af Pernille Erenbjerg, som er født i 1967 og bor i København sammen med sin mand og parrets tre børn.

Erenbjerg har arbejdet i TDC siden 2003 og fra 2011 som medlem af direktionen i stillingen som koncernfinansdirektør. I januar 2015 blev hun udnævnt til viceadministrerende direktør.

LÆS OGSÅ: TDC giver bud på ny detailbutik

LÆS OGSÅ: It-milliardær redder opsagte TDC-butikker



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD