Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Supermarkeder har succes med dyrekort

Foto: Dansk Supermarked



Friday den 28 March 2014 kl. 10:12 af: Freja Thorbech

10.000 samlemapper og en halv million dyrekort har Føtex og Bilka indtil videre langet over disken i Dansk Supermarkeds nye kampagne.

Det ser ud til, at dyrekort er noget, der hitter blandt danskerne.

I hvert fald har Dansk Supermarked indtil videre haft stor succes med sin nyeste kampagne 'Udforsk Verdens Dyr'. Her kan kunderne indsamle kort med dyr, hver gang de handler.

LÆS OGSÅ: Dyreklub skal afløse succesrig guldmærkekampagne

Alene i den første weekend, hvor kampagnen kørte, langede landets Føtex- og Bilka-butikker en halv million dyrekort og 10.000 samlemapper over diskene.

- Det er skønt at se, hvor positivt kunderne har taget imod kampagnen, som denne gang er for hele familien. Varehusene har gjort rigtig meget ud af at synliggøre kampagnen - ikke bare med skiltning, men også med dyreevents og gigantiske bunker af plysdyr i butikkerne, siger indkøbsdirektør i Dansk Supermarked, Jean Ladehoff, i en udtalelse.

Kan blive til flere millioner kort

Jean Ladehoff tør ikke spå om, hvor mange kort, der bliver langet over disken frem til kampagnens afslutning, men hvis interessen fortsætter, så kan det blive til flere millioner kort.

- Vi kan allerede se, at folk er begyndt at efterspørge kortene blandt andre samlere bl.a. på Facebook, så det er godt, at vi har planlagt byttedage i alle varehusene, hvor kunderne kan bytte indbyrdes og dermed sikre sig hele samlingen, siger han.

Dyrekortene afløser Guldmærkekampagnen, som har været en stor succes for Dansk Supermarked. Dagligvaregiganten har i flere omgange givet kunderne mulighed for at indsamle mærker, der kunne byttes til forskellige produkter. I første omgang kunne kunderne bytte guldmærkerne til gryder og pander, derefter var det knive, der kunne samles mærker til, mens det også har været muligt at bytte sine mærker til kufferter. Kampagnen var så stor en succes, at Dansk Supermarked fik problemer med at levere varer til alle de kunder, der havde samlet på mærker.

LÆS OGSÅ: Varehuse sælger millioner af gryder i succes-kampagne



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD