Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

SuperBrugsen får ny direktør

Foto: detailfolk.dk



Monday den 5 May 2014 kl. 11:44 af: Freja Thorbech

Coop har nu ansat en ny kædedirektør i SuperBrugsen, der har en lang karriere i Coop-regi bag sig.

Det bliver den 46-årige Kenneth Pedersen, der fremover skal stå i spidsen for SuperBrugsen.

Det har Coop netop bekendtgjort i en pressemeddelelse.

Den nye kædedirektør kommer fra et job som adm. direktør for reklamebureauet Republica, men har en næsten 25 år lang karriere i Coop-familien bag sig. I 1991 var Kenneth Pedersen med til at etablere SuperBrugsen, mens han siden også har været blandt andet salgs- og marketingdirektør for Kvickly og koncernmarketingdirektør i Coop.

- Med Kenneth har vi fået en leder af SuperBrugsen, der har dyb indsigt i detailhandel, stor respekt for kunder og medarbejdere og en passioneret fokus på innovation. Hans opgave bliver netop at sikre, at SuperBrugsen udbygger sin position som danskernes foretrukne supermarked i dagligdagen, siger koncerndirektør Michael Løve i en udtalelse.

Vil fortsætte positiv udvikling

Den nyudnævnte kædedirektør betegner selv jobbet som en drømmeopgave.

- SuperBrugsen er i blodet på mig, og det er en drømmeopgave at få lov til at videreudvikle Danmarks største supermarkedskæde. For jeg kommer til en kæde med både økonomisk og mentalt overskud, hvor opgaven bliver at fortsætte den positive udvikling, med den lokale forankring som det centrale og hvor kunderne gør de bedste indkøb i hverdagen, siger han.

Kenneth Pedersen begynder som kædedirektør 1. juni. Indtil da er salgs- og sortimentsdirektør Brian Seemann konstitueret. Jobbet blev ledigt, da den tidligere kædedirektør Michael Løve blev udnævnt til koncerndirektør med ansvar for alle Coops kæder.

Med udnævnelsen af Kenneth Pedersen er direktør-puslespillet ved at gå op i Coop. I sidste uge kunne dagligvaregiganten også sætte navn på en ny direktør i Kvickly-kæden.

LÆS OGSÅ: Kvickly får ny direktør



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD