Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Succes: Coop frygter mangel på økologiske varer

Foto: detailfolk.dk



Monday den 17 August 2015 kl. 09:18

Ifølge den store detailhandelsvirksomhed kan der også i fremtiden komme til at mangle økologiske varer i virksomhedens butikker. Ny kampagne skal sikre flere øko-marker.

Salget af økologiske varer er i år steget så meget, at Coop nu oplever mangel på økologiske varer og frygter, at der kommer til at mangle endnu flere varer de kommende år.

Sådan lyder meldingen fra den største detailhandelsvirksomhed i dansk dagligvarehandel.

Efter Coop i januar begyndte en årlig investering på 200 millioner kroner i reduktion af priserne på økologi, har virksomheden oplevet en så stor efterspørgsel, at det er blevet en udfordring at skaffe økologiske varer.

- Efter at vi i første kvartal i år satte de faste priser ned på alle vores økologiske varer, er vores salg steget med mere end 10 procent, og på visse varegruppe er salget eksploderet. Det har medført, at vi på nogle områder som for eksempel kød allerede nu ikke kan få varer nok.

- Vi forudser, at det bliver meget værre de kommende år, hvis ikke vi får flere danske landmænd til at producere økologi og vil blive nødt til at importere flere udenlandske økologiske varer, siger Coops food-direktør, Jens Visholm, i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Coop sænker priserne på økologi med 1 milliard
 
Ny kampagne

Jo mere økologi, danskerne køber i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli´Brugsen, Fakta og Irma i ’De Økologiske Uger’ fra 16.-30. august, jo flere penge donerer Coop til Økologisk Landsforenings arbejde for at hjælpe flere danske landmænd og producenter med at skifte til økologi. Hvis øko-salget stiger med 15 procent, donerer Coop en million kroner.

Lykkes det at skaffe en million, forventer Økologisk Landsforening, at minimum 5.000 hektar kan lægges om til økologisk landbrug. Det svarer til cirka 10.000 fodboldbaner.

Som led i sin strategi 'Sammen om bedre mad' har Coop sat som mål at fordoble økologisalget frem mod 2020. Det skal ske ved at nedsætte priserne, udvide vareudvalget og sætte økologi på dagsordnen.

LÆS OGSÅ: Danskerne prioriterer pris over sundhed og økologi



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD