Danskerne prioriterer pris over sundhed og økologi
Sundhed og økologi taber til danskernes prisfølsomhed. I 2012 mere end nogensinde før, hvor fedtafgiften drev danskerne i armene på billigere varer - syd for grænsen.
Kød skal være billigt, især hvis du spørger danske mænd. Når danskerne køber svinekød, er hensynet til sundhed gået fra en topplacering i 2011 til en tredjeplads i 2012, hvor prisen har overtaget førstepladsen.
Det viser en undersøgelse af danskernes prisfølsomhed i forhold til køb af svinekød, oksekød, fjerkræ og mejeriprodukter lavet af Userneeds blandt 1001 danskere for Landbrug og Fødevarer (L&F) i både 2011 og 2012.
- Afgifterne har gjort sundhedsdagsordenen en bjørnetjeneste, sådan lyder konklusionen fra L&F.
Prisbevidstheden har taget over
Forbrugerne har altid været prisbevidste i forhold til køb af fødevarer, men i 2012 blev danskernes fokus på pris skærpet betydeligt.
- Den øgede prisbevidsthed er sket på bekostning af lavere prioritering af især sundhed. Fedtafgiften, der alene kostede en gennemsnitsfamilie med to børn 1.200 kroner om året, har med en stor sandsynlighed en del af skylden for den skærpede prisfokusering, det skriver L&F i en kommentar til undersøgelsen.
Undersøgelsen viser, at andelen, der prioriterer pris højest ved indkøb, er steget med mellem 14 og 39 procent afhængig af varegruppe. Samtidig er andelen, der prioriterer sundhed, faldet med helt op til 23 procent.
Sundt svinekød og økologisk mælk har det hårdest
Værst ser det som nævnt ud for sundhedsprioriteringen i kategorien svinekød. I kategorien for mejeriprodukter, er det økologien, der lider under kundernes tiltagende præferencer for lave priser.
- 25 procent færre siger i år, at økologi har den største betydning, når de vælger mejeriprodukter. Denne ændring kan skyldes den massive priskrig, der har været på især konventionelt mælk, hvilket har gjort prisforskellen mellem økologisk og konventionelt mælk markant større end tidligere, fremgår det af undersøgelsen.
Høje priser driver danskerne over grænsen
En af konsekvenserne af de højere danske priser som følge af fedtafgiften var ifølge L&F, at flere danskere tog til Tyskland for at handle ind.
- En undersøgelse tidligere på året viste, at andelen af forbrugerne, der grænsehandler, er steget med 17 procent det seneste år. I den forbindelse sagde 35 procent, at fedtafgiften havde fået dem til at grænsehandle mere, skriver L&F.
Krisemode på trods af efterlønsmidler
Resultaterne får L&F's økonom, Thomas Søby, til at tvivle på det danske forbrug som vejen ud af krisen.
- Selv om renten er lav og efterlønsmidlerne er udbetalt, er danskerne alligevel gået i krise-mode. Vi er for alvor blevet krisebevidste, og det giver sig altså nu udslag i vores indstilling til indkøb, siger han i en kommentar til undersøgelsen.
Han mener derfor, at undersøgelsen er en kraftig reminder om, at det ikke er forbruget, der skal trække dansk økonomi ud af slæbestedet.
- Både Danmark men også landene omkring os oplever dette scenarie, derfor skal vi satse på at eksportere os ud af krisen. Og den eksport skal helst være til de store vækstøkonomier som bl.a. Kina, siger Thomas Søby.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter