Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Sportskæde åbner to butikker med nyt koncept

Foto: detailfolk.dk



Wednesday den 24 September 2014 kl. 09:59 af: Steffen Moses

Danmarks største kæde af sportsbutikker er i gang med at rulle sit nye koncept ud. I denne uge åbner to butikker.

Sport-Master udvider torsdag den 25. september sit nye koncept til to butikker i Aarhus og Skanderborg.

I Skanderborg er der tale om en helt ny butik, mens butikken i Aarhus blot er en genåbning efter en større ombygning.

- Vi vil rigtig gerne give vores kunder den bedst mulige oplevelse med en mere indbydende butik, der tilsvarer de krav, den moderne forbruger har til overskuelighed og lyse, rummelige lokaler. Derfor er vores nye butik udformet som vores nye konceptbutikker med et helt nyt design, siger Anders Hermansen, regionschef hos Sport-Master, i en pressemeddelelse.

Startede i Kolding

Sport-Master lancerede sit nye butikskoncept i april, hvor kædens butik i Kolding Storcenter blev indrettet som forbillede for kædens andre butikker.

- Denne butik kommer til at definere, hvordan Sport-Master fremadrettet kommer til at se ud. Det er lanceringen af en nye måde at bygge butikkerne op på, sagde Christian Bjørnø, regionschef i Sport-Master, dengang til detailfolk.dk.

LÆS OGSÅ: Sport-Master lancerer nyt butikskoncept

Det nye koncept går blandt andet ud på, at man har droppet den klassiske opdeling mellem mærker og typer af varer. I stedet har man valgt at opdele butikken i en herre- og en dameside.

- Kommer man ind som kvinde og skal handle, ved man, at hele den ene side er henvendt til kvinder. Hun skal altså ikke tænke over, hvorvidt det er en herre eller damemodel, hun har fået fat i, når hun eksempelvis køber løbesko eller tights, forklarede Christian Bjørnø tilbage i april.

Derudover har man skiftet til en mere enkel inventartype, der er holdt i enten træ, beton eller stål for at undgå den klassiske hvide farve i butikken.

Sport-Master har 104 butikker rundt om i landet og beskæftiger mere end 1.000 medarbejdere. I 2012 blev kæden opkøbt af Nordic Capital fond VII.

LÆS OGSÅ: Sport-Master satser online



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD