Intersport henter ny bestyrelsesformand
Det er en tidligere topchef med detailerfaring fra blandt andet Fakta og Inspiration, der nu bliver bestyrelsesformand i Intersport Danmark.
Fremover bliver det en ny mand, der skal sparke gang i bestyrelsesarbejdet i Intersport Danmark.
Sportskæden har valgt at udpege Claus Jensen som ny formand.
Claus Jensen har tidligere været adm. direktør for BabySam, Fakta og Inspiration. Senest var han topchef i den grønlandske KNI-koncern, som han forlod i november under stor dramatik.
LÆS OGSÅ: Grønlandsk detailkæmpe fyrer topchef
Claus Jensen erstatter den tidligere formand Ulrik Bülow, der også har en række andre tunge bestyrelsesposter i store danske virksomheder at se til.
- Formandsskiftet skyldes et ønske blandt de 40 aktionærer om at tilføre flere ressourcer til at udvikle og gennemføre en ny struktur i Intersport Danmark. Målet er at øge værdiskabelsen og tage højde for den fremtidige markedsudvikling, lyder det blandt andet i pressemeddelelsen.
Ulrik Bülow fortsætter som menigt medlem af bestyrelsen.
Ny formand skabte turnaround i Fakta
Claus Jensen har i dag fokus på interim ledelse og bestyrelsesarbejde inden for blandt andet detailhandel. Mange vil huske ham for den turnaround han skabte i Fakta under sloganet ”det tager kun 5 minutter…”. Her blev kædens omsætning fordoblet, mens antallet af butikker blev øget med 75 procent.
Intersport har 87 Intersport-butikker og 60 andre tilknyttede sportsbutikker over hele landet. Kædesamarbejdet omsætter for over 1,5 milliarder kroner. I det seneste årsregnskab måtte kæden dog melde om et stort millionunderskud.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter