Sportmaster i nyt millionunderskud
På trods af fremgang er der fortsat blodrøde tal på bundlinjen hos Sportmaster. Transformationen fra frivillig- til kapitalkæde har påvirket regnskabet negativt.
Der er fortsat blodrøde tal på bundlinjen hos Sportmaster.
Den danske sportskæde må i 2014 indkassere et underskud på 43,1 millioner kroner. Det skal godt nok ses i sammenhæng med et underskud, der året før lød på hele 55,3 millioner kroner, men det lever fortsat ikke helt op til forventningerne, lyder det i regnskabet.
Det store minus skyldes blandt andet, at kæden fortsat er i gang med en transformation, der skal gøre den tidligere frivillige kæde til en kapitalkæde. Det er en proces, der har været igang siden kapitalfonden Nordic Kapital overtog sportskæden i 2012, og den påvirker regnskabstallene negativt. Transformationen forventes dog at være færdiggjort i 2015, fremgår det af regnskabet.
Stigende omsætning
Omsætningen steg i 2014 med 5 procent til 1.076 millioner kroner. Det er en acceptabel stigning i et presset marked, lyder det i regnskabet.
Samtidig glæder Sportmaster-ledelsen sig over en fremgang i onlinesalget. Omsætningen på sportmaster.dk er steget, siden kæden relancerede netbutikken i 2013. Stigningen er fortsat efter integrationen med Fodboldeksperten.dk, som kæden overtog i september 2014, skriver Sportmaster i regnskabet.
I løbet af regnskabsåret har kæden åbnet 3 nye butikker og flyttet tre eksisterende butikker.
Kæden forventer, at markedssituationen vil forbedre sig i 2015.
- Vi forventer, at den stigende forbrugertillid vil generere stigende trafik i butikkerne. Vi forventer også, at branchen vil blive mere disciplineret, når det kommer til priskampagner. Baseret på det, forventer Sportmaster stigende omsætning såvel som indtjening i 2015, lyder det i regnskabet.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter