Shoppingcenter satser på mobilen
I forsøget på at imødekomme kundernes behov har et nordsjællandsk storcenter lanceret et mobilsite. Det har indtil videre været en stor succes.
- Vi er nødt til at være der, hvor forbrugerne er, siger centermanager i Sillebroens shoppingcenter i Frederikssund Stig Bergdahl.
Derfor har Sillebroen i samarbejde med reklamebureauet Highlight lanceret et mobiloptimeret site, der skal trække kunderne ind i centrets fysiske butikker.
Det skyldes blandt andet den generelle udvikling i danskernes brug af digitale medier. I Foreningen for Dansk Internethandels e-handelsanalyse for 2013 angiver næsten to ud af tre forbrugere, at de ofte eller meget ofte undersøger varer på nettet, før de handler i en fysisk butik. Og det er netop den udvikling samt den stadigt stigende brug af smartphones, der har fået Sillebroen til at kigge sine digitale medier efter i sømmene.
- Vil gerne flytte trafikken fra mobilen til det fysiske univers, og selvom vi ikke har decideret køb via mobilsitet, så kan det bruges til dagligt og hurtigt at eksponere tilbud til den enkelte forbruger, siger Stig Bergdahl til detailfolk.dk.
På Sillebroens mobilsite kan forbrugerne nemlig finde tilbud fra Sillebroens butikker og udvælge favoritbutikker, som de er særligt interesserede i.
På spørgsmålet om, hvorvidt centret havde gjort sig overvejelser om at lancere en app i stedet for et mobiloptimeret site, svarer Stig Bergdahl, at det ikke har været med i overvejelserne, men han understreger, at sitet fungerer på samme måde, når man har gemt en genvej på sin startskærm på mobilen.
Butikkernes eget medie
For butikkerne i centret betyder det nye site, at de nemt og hurtigt kan skrue et tilbud sammen, der lander på forbrugerens smartphone.
Butikkerne har deres egen adgang og lægger selv tilbud op via smartphone eller computer. Noget de kan gøre på få minutter, hvilket giver dem mulighed for at tilpasse de enkelte tilbud til varebeholdning, højtider og hverdagssalg.
Og Stig Bergdahl lægger stor vægt på, at butikkerne med mobilsitet har fået deres eget medie. Dermed bliver mobilsite et supplement til den fælles markedsføringsparaply for centret, hvor de selv kan skræddersy den information og de tilbud, de gerne vil have ud til kunderne.
Og tilbagemeldingerne har indtil videre været gode.
- De er rigtig glade for det, og de kan se, at det flytter noget, siger Stig Bergdahl.
Tidligere havde Sillebroen et enkelt dagligt tilbud med 50 procents rabat fra en af centrets 75 butikker liggende på hjemmesiden.
Tiltrækker fokus med traditionelle markedsføringskanaler
Sillebroen kickstartede projektet under udsalget og har sat hele 2014 af til projektet.
I forsøget på at få kunderne til at bruge det nye site, brugte og bruger centret en række traditionelle markedsføringskanaler.
- Vi var i lokalavisen, lavede radiospot og har haft QR-koder i centret og i butikkerne, der sender kunderne direkte ind på det mobile site. Butikkerne har også haft en folder, som de kunne give kunderne med i posen, forklarer Stig Bergdahl.
Det har indtil videre betydet, at tilbuddene på mobilsitet har omkring 350 daglige besøgende, men ambitionen er, at langt flere skal lægge vejen forbi.
- Vi tror på, at vi kan tredoble det tal i løbet af 2014, siger centerchefen.
Og planen er, at kunderne også skal tages med på råd fremadrettet.
- Vi vil køre en jævnlig kundeanalyse i løbet af 2014 for at høre, hvad kunderne mener om det nye medie, siger Stig Bergdahl til detailfolk.dk.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter