Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Sådan kan butikker booste deres salg og synlighed

Arkivfoto
Foto: Dibs Payment Services



Om Digital Branding:

Digital Branding, som fysisk ligger i Opus Business House i Haderslev, arbejder med websites og webshops samt hele området omkring digital markedsføring, både i ind- og udland.

Digital Branding har kunder, som virksomheden har løst opgaver for i Rusland, Polen, Sverige, Norge, Island, UK og Tyskland.

Kilde: Digital Branding

Tuesday den 23 February 2016 kl. 06:10 af: Søren Duran Duus

Ligesom Miinto.dk er en salgskanal for modetøj, har andre butikker også mulighed for at opnå hjælp til at øge top- og bundlinjen.

I sidste uge citerede vi en historie fra erhvervsmediet Finans, hvori det fremgik, at mange tøjbutikker bliver presset af den stigende handel med tøj over nettet. Hvis tøjbutikkerne ikke selv har ressourcer til at starte en hjemmeside, kan de i stedet vælge at blive en del af modesiden miinto.dk.

Ifølge Miintos egne beregninger kan en butik omsætte for op mod 100.000 kroner om måneden i gennemsnit - alt afhængig af antal varer og produkternes popularitet.

Historien har fået Digital Branding til at henvende sig til detailfolk.dk, da virksomheden også kan hjælpe primært små og mindre butikker – og ikke kun tøjbutikker – med begrænsede ressourcer til at øge top- og bundlinjen ved hjælp af digitale løsninger. Det sker via en effektiv salgskanal.

LÆS OGSÅ: Hårdt pressede tøjbutikker går nye veje

Fordeling af opgaver

- Vores forretningsmodel går kort fortalt ud på, at den enkelte butikker laver det, den er vant til: Indkøb, salgspriser, tilbud, forsendelse, økonomi og garantiforpligtelsen. Vi laver derimod webshop, hosting, SEO, nyhedsbreve og digital markedsføring på både Google, sociale medier samt affiliate marketing, fortæller produktchef hos Digital Branding, Poul Olsen.

Alt efter branche, volume og salg tilfalder en bestemt procentdel af omsætningen Digital Branding.

- Da afregningen er fra en aftalt procentdel af omsætningen, er der ingen økonomisk risiko for butikken. Vi er udelukkende interesserede i, at butikken får succes – ellers tjener vi ikke noget, forklarer Poul Olsen til detailfolk.dk.

I detailbranchen arbejder Digital Branding for tiden med forskellige butikker, der sælger møbler, tasker, dyremad og kosttilskud, og virksomheden ligger i forhandlinger med butikker, der sælger varmepumper og gardiner.

LÆS OGSÅ: Markant dyrere pakkeforsendelser for netbutikker

Sådan foregår det

- Kan du fremvise konkrete tal, der underbygger, at jeres samarbejdsbutikker har gavn af samarbejdet med jer?

- Her er et konkret eksempel, uden at jeg vil nævne, hvem det drejer sig om. Butikken omsætter for mellem 50.000 og 75.000 kroner per måned. Omsætningen er stigende. Der afsættes 7,5 procent til digital markedsføring (3.750 - 5.625 kroner p.t.). Digital Branding får 5 procent per måned for den digitale løsning. Dette svarer til omkring 2.500 - 3.750 kroner per måned til nu, oplyser Poul Olsen.

Butikken har stillet et domænenavn til rådighed og sørger for priser, lager og håndtering af ordrer. Betalingen indgår på butikkens konto, og der afregnes månedligt, ligesom butikken selv står for kreditkortaftale og betaling for kreditkorthandling.

LÆS OGSÅ: Danske kunder har størst tillid til danske netbutikker

Succes-honorar

- Hvilke ulemper er der for butikker ved at at samarbejde med jer?

- Det er klart, at har man stor succes, skal der betales mere til os, end hvis man havde købt og betalt shoppen selv. Det kan stadig kaldes et succes-honorar, svarer Poul Olsen.

Digital Branding har tilbudt denne løsning siden juni 2014. Men ifølge Poul Olsen var det først i slutningen af 2015, at den er blevet tunet, så den er attraktiv for butikker.

- Vi ser, at der er god interesse både blandt iværksættere og blandt etablerede butikker, bemærker produktchefen og oplyser, at fire butikker benytter sig af denne løsning fra Digital Branding.

- Vores konkurrenter på markedet tør ikke tage ansvar for deres løsninger. De tør ikke sætte sig sammen med kunden og være med til at tage den økonomiske risiko.

- De kan fint sælge en dyr webshop, men de sørger ikke for, at salget kommer. Vi er med og tilbyder vores kompetencer og tager aktiv del i arbejdet for at få en succes. Kommer der ingen succes, tjener vi som nævnt ikke noget, tværtimod, påpeger Poul Olsen over for detailfolk.dk.

Kriterier for butikker

I løbet af 2016 regner Digital Branding med at have 20 aktive shops.

- Vi ser helst, at de butikker, vi arbejder med, ikke konkurrerer med hinanden på væsentlige varesortimenter, ligesom hver butik skal omsætte for mellem 75.000 og 100.000 kroner per måned, forklarer Poul Olsen.

LÆS OGSÅ: Derfor gavner nethandel også fysiske butikker



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD