Sådan fanger du den mandlige shopper
Fakta
Udvalgte råd fra Retail Institute Scandinavias ’Når mænd og kvinder shopper – Forbrug fra et kønsperspektiv’.
Gør det nemt for ham at shoppe
Giv ham mulighed for at komme hurtigt ind og hurtigt ud
Tilbyd alternative ekspresruter til at klare de mest basale indkøb eller et koncept, der fuldstændigt bygger på ideen om effektivitet og convenience.
Udryd forsinkende elementer
Dårlige parkeringsforhold, forvirrende eller mangelfuld skiltning, lange køer og uopmærksomt personale er noget af det, der for alvor kan irritere den mandlige shopper.
Begræns vareudvalget
Et afgrænset, men relevant vareudvalg er også en måde at skabe overskuelighed på. Driver du en e-butik kan det være en idé at arbejde med intelligente filtre, så kunden kan nøjes med at se et begrænset udvalg af sortimentet baseret på bestemte kriterier.
Tal til nørden og gør ham (endnu) klogere
Tilbyd specialprodukter og nichebrands
Mænds produktkrav kan blive meget specifikke og sofistikerede, når det kommer til deres særlige interesseområder.
Dyrk dit brandunivers på en nørdet måde
Dyrk dit produkt eller brands univers på en kompromisløs måde – fx vha. in-store-udstillinger, pop up-butikker eller events – for at sætte fokus på din historie, detaljerne i produkterne, og hvad du ellers står for.
Inviter til interaktion med produkterne
Når den mandlige shopper fx får lov til at skrue på højtalerne, smage på vinen eller afprøve løbeskoen på et løbebånd, tales der også til hans nørdegen.
Få et par gode råd til, hvordan man fanger de mandlige forbrugere og får dem til at bruge flere penge i butikken.
Selvom 2 procent af den mandlige danske befolkning aldrig har sat ben i en dagligvarebutik, så kan 40 procent af de danske mænd godt lide at shoppe.
Især de yngre mænd er glade for det, mens de ældre har større tendens til at holde sig væk fra butikkerne. Det viser Retail Institute Scandinavias forbrugerstudie ’Når mænd og kvinder shopper – forbrug fra et kønsperspektiv’.
Det kan derfor være en god idé for den danske detailbranche at gøre en ekstra indsats for at fange de mandlige shoppere. Men hvad skal der til?
Retail Institute Scandinavia giver et par konkrete råd i rapporten (se faktaboks), ligesom client director Dorte Wimmer forsøgte at pege på et par genveje til at fange mændene i sin præsentation af rapporten på Retaildagen 2015 på Arken.
- Mænd søger modsat kvinder meget convenience. De vil have en effektivitet, når der skal handles ind, sagde Dorte Wimmer blandt andet fra scenen på Arken.
Hun gav de fremmødte et par konkrete råd og døråbnere til manden og hans tegnebog.
Han vil ikke snydes
Hun opfordrede for det første de fremmødte til at sikre en transparens
- Manden vil ikke snydes. Hvis I prøver at snyde en mand, så opdager han det, og han bliver skidesur, forklarede Dorte Wimmer.
Samtidig er mændene åbne for budskabet om mere værdi for pengene, hvis der igen er en åbenhed omkring det.
- Det behøves ikke at være det billigste produkt, I sælger til manden. I skal bare fortælle, hvorfor det er en god kvalitet, og hvorfor man skal betale noget mere, end man gør andre steder, så er manden meget nemmere at overtale end kvinden, forklarede Dorte Wimmer.
Som et eksempel på en detailhandler, der har haft stor succes med det, fremhævede hun outdoormærket Patagonia.
Brandet er på sin hjemmeside meget åben omkring eksempelvis produktets livscyklus. Man kan se, hvordan det bliver produceret, ligesom man kan tjekke leverandøren og CO2-regnskabet.
- De skjuler ingenting, heller ikke de dårlige ting, forklarede Dorte Wimmer.
Gør det nemt for ham
Det andet råd hun gav de fremmødte handlede om at sikre manden den convenience, han efterspørger.
- Det gælder om at skabe overskuelighed i butikken. Det skal være nemt for manden at navigere, forklarede hun fra scenen på Arken.
Det kan derfor være en rigtig god idé at begrænse vareudvalget, så butikken dermed bliver mere overskuelig.
- Det gælder om at finde ud af præcis, hvad det er, mændene gerne vil have og så lade være med at give ham hele vareudvalget. Man kan tilbyde ham en del i den fysiske butik, men noget af det kan han måske i stedet købe online eller få bragt hjem. Det er okay for mænd. Men gør det nemt og begræns vareudvalget, forklarede Dorte Wimmer.
Artiklen fortsætter på næste side
Forrige side | 1 2 | Næste side |
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter