Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Sådan bliver Amazing Jewelrys butikker

Foto: Facebook



Friday den 15 April 2016 kl. 14:50 - Kilde: Børsen

Med kraftig inspiration fra især Joe & the Juice og Pandora vil Jesper ’Kasi’ Nielsen have succes med sin nye smykkekæde. Ekspert er optimistisk.

Jesper ’Kasi’ Nielsen afslører nu mere af, hvordan han med sin nye satsning – smykkevirksomheden Amazing Jewelry – vil åbne masser af konceptbutikker i hele verden, når virksomheden snart slår dørene op.

- Amazing kommer til at vise folk, at man også kan få fede smykker for små penge. H&M, Zara og mange andre viser, at billigt ikke betyder dårlig kvalitet, og det skal vi også gøre, fortæller Jesper Nielsen i et interview med dagbladet Børsen.

Udover H&M og Zara er Joe & the Juice, Ikea og Pandora blandt inspirationskilderne til Amazing Jewelry, fortæller grundlæggeren Jesper Nielsen, der som bekendt selv har en fortid i den succesfulde smykkevirksomhed Pandora.

Endvidere fortæller Jesper Nielsen, at de mange hundrede Amazing Jewelry-butikker rundt i verden skal være ’coole’.

LÆS OGSÅ: Kasi-Jesper afslører ny stor smykke-butikskæde

Højt musik med unge hosts

- Vi har hentet inspiration hos blandt Joe & the Juice. Det skal være cool. Der bliver spillet house-musik, og ekspedienterne er unge og friske. Og så kalder vi dem i øvrigt ikke ekspedienter, men en host, siger Jesper Nielsen til Børsen.

Forretningsmodellen er, at Amazings produkter skal koste 50-70 procent mindre end andre mærker i samme kvalitet, og at butikkerne skal drives som franchising, hvor en franchisetager betaler for retten til at drive en Amazing-butik.

P.t. er der lavet aftaler om butikker i blandt andet Spanien, Rusland, Danmark og Tyskland – og i juni åbner de tre første Amazing Jewelry-butikker. Blandt andet åbner en smykkebutik på Strøget i København.

LÆS OGSÅ: Pressede smykkebutikker går sammen i ny kæde

Ekspert er optimistisk

Ifølge senioranalytiker i Sydbank Søren Løntoft Hansen kan Amazing Jewelry blive en succes.

- Segmentet affordable luxury vokser hurtigst i hele branchen, og jeg kunne godt se, at der kunne være plads til et selskab, som prismæssigt ligger helt nede i bunden af segmentet, siger Søren Løntoft Hansen, som følger smykkebranchen tæt, til Børsen.

Læs hele artiklen på Børsen


Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD