Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Rekordår for klagesager hos Forbrugerombudsmanden





Fakta om klagesager i 2012


- Forbrugerombudsmanden modtog 5.929 henvendelser fra primært forbrugere

- Forbrugerombudsmanden har afsluttet godt 1.500 sager om markedsføring

- 36 straffesager er blevet afsluttet med bøde eller dom, typisk for overtrædelser vedrørende vildledning med for eksempel før- og nu-priser, spam, mindstepriser på fx teleydelser mv.

- Der blev indgivet 28 politianmeldelser for vildledning, spam, før- og nu-priser, oplysninger om kreditkøb mv.

Wednesday den 29 May 2013 kl. 11:14 af: Puk Holm Hansen

2012 har leveret et rekordhøjt antal klagesager hos Forbrugerombudsmanden.

Hård konkurrence får de danske virksomheder til at gå til yderligheder med deres markedsføring i kampen om kunderne. Næsten 6000 henvendelser til Forbrugerombudsmanden gør 2012 til et rekordår for klagesager, det meddeler Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.

- Det er løftet om nemme præmier, prøvepakker og prøveabonnementer i bannerreklamer og annoncer på internettet, der i stigende grad betyder, at forbrugerne får trukket penge på deres konto for andet og mere, end de havde aftalt - eller bliver præsenteret for uventede regninger og efterfølgende inkassotrusler, oplyses det i pressemeddelelsen.

LÆS OGSÅ: Bøde til dansk internetbutik for ulovlig markedsføring

Med næsten 700 flere henvendelser i 2012 i forhold til 2011, er antallet af klagesager steget med omkring 10 procent.

Går over stregen og skader e-handlen

Forbrugerombudsmanden mener, at årsagen til de mange klagesager er den hårde konkurrence om kunderne.

- De mange henvendelser vidner om, at konkurrencen om kunderne er blevet hårdere, og markedsføringen går mere til stregen - og over. Særligt når det gælder markedsføring på internettet er der sket en opblomstring i lidt for kreative forretningsmodeller, og det er til skade for tilliden til internettet som handelsplads. Meget af mit arbejde i 2012 nationalt og internationalt har derfor været målrettet urimelig markedsføring, der foregår via internettet, udtaler Forbrugerombudsmand Henrik Øe.

I sidste ende kan det altså komme til at skade e-handlen, at virksomhederne ikke overholder markedsføringsreglerne, hvis de mister kundernes tillid.

LÆS OGSÅ: Webshop dømt for vildlende markedsføring

For Forbrugerombudsmanden er 2012 desuden kendetegnet ved et større antal straffesager og politianmeldelser end i 2011. Sagerne drejer sig blandt andet om vildledning med for eksempel før- og nu-priser og spam.



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD