Endnu en gigantbøde for prisaftaler
En stor hvidevarevirksomhed har nu fået en bøde på 1,5 millioner kroner for at have overtrådt konkurrenceloven. Firmaet har aftalt priser med en række forhandlere.
Nu har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen taget endnu en virksomhed i at aftale priser. BSH Hvidevarer har aftalt med en række forhandlere, at de skulle følge en bestemt prisliste. Og BSH Hvidevarer har medvirket til at hindre en tysk grossist i at sælge produkterne billigere til danske detailhandlere.
- BSH Hvidevarer repræsenterer en af de største hvidevareproducenter. Med sin adfærd har virksomheden hindret en række forhandlere i at konkurrere om slutkunderne med lavere priser. Ved at aftale priserne på sine varer og ved at hindre parallelimport har BSH Hvidevarer overtrådt konkurrencereglerne groft, siger Agnete Gersing, Direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
LÆS OGSÅ: Millionbøde for aftalte priser
Lovovertrædelserne fandt ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sted i 2008 og 2009. Efter en række kontrolundersøgelser, politianmeldte styrelsen i 2010 BSH Hvidevarer for brud på konkurrencereglerne.
BSH Hvidevarer er blandt de største aktører på det danske marked for hvidevarer, og står blandt andet bag mærkerne Bosch og Siemens.
Millionbøde for is-aftale
Det er ikke kun i hvidevarebranchen, at man forsøger at manipulere med priserne. I sidste uge kunne detailfolk.dk fortælle, at fødevarekoncernen Unilever Danmark modtog en bøde på 1,5 millioner kroner for en aftalte med Coop og Dansk Supermarked, om at de ikke måtte sælge koncernens Frisko-is til mindre end den aftalte pris, hvilket er en overtrædelse af konkurrenceloven. Lovovertrædelsen stod på i tre år, hvilket afspejles i bødens størrelse. En formildende omstændighed var dog, at ledelsen hos Unilever Danmark selv har henvendt sig til myndighederne og har samarbejdet.
Og designgiganten Georg Jensen fik i januar en bøde på 1 million kroner for i en periode på ikke under to år i flere tilfælde at have forlangt, at forhandlerne bruger selskabets vejledende priser som mindstepriser ved videresalg til forbrugerne, hvilket er forbudt.
LÆS OGSÅ: Millionbøde til dansk designikon for ulovlige priser
Den 1. marts blev konkurrenceloven strammet med et markant højere bødeniveau og for første gang mulighed for fængselsstraf til karteldeltagere. En stramning som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens direktør, Agnete Gersing, forventer vil have en præventiv effekt mod karteldannelse og vil kunne medvirke til at forbedre konkurrencen i Danmark.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter