Dansk Erhverv ser positivt på Forbrugerombudsmandens nye beføjelser
Det er godt nyt for de danske forretninger, at Forbrugerombudsmanden har fået nye beføjelser. Det mener Dansk Erhverv.
De danske forretninger skal være glade for Forbrugerombudsmandens nye beføjelser. Det mener erhvervsorganisationen Dansk Erhverv.
Reaktionen kommer efter, at nye lovbestemmelser, der trådte i kraft 1. maj, har givet Forbrugerombudsmanden beføjelser til at udstede bøder uden om politiet, hvis en forretning overtræder markedsføringsloven.
LÆS OGSÅ: Forbrugerombudsmanden får lov til at udstede bøder
- Det vigtigste er, at det ikke er et bødeforlæg af den klassiske slags, siger Lars Quistgaard Bay, der er advokat og chefkonsulent i Dansk Erhverv.
Han forklarer, at Forbrugerombudsmanden med de nye regler kun kan udstede bøder, hvis den pågældende forretning eller virksomhed er enig i, at lovgivningen er overtrådt.
- Det er ikke som med Arbejdstilsynet, miljø- eller fødevaremyndigheder, der kan udstede bøder, selvom en virksomhed ikke er enig, siger Lars Quistgaard Bay til detailfolk.dk.
En arbejdslettelse for alle parter
Derfor ser han også positivt på de nye lovbestemmelser, som han kalder for ”fornuftige" og "gennemtænkte”.
- Det er en god måde at få sagen ud af verden og en arbejdslettelse for alle parter, siger han.
Tidligere har virksomheder, der på den ene eller den anden måde har overtrådt markedsføringsloven, måtte vente på, at sagen blev hevet frem fra politiets bunker. Noget der ikke altid går lige hurtigt. Men den bureaukratiske omvej kan man altså nu undgå, hvis man som virksomhed er enig i, at man er kommet til at overtræde loven.
Hos Dansk Erhverv håber Lars Quistgaard Bay, at de nye beføjelser frigiver nogle ressourcer hos Forbrugerombudsmanden, der kan komme de ærlige virksomheder til gode.
- Hvis der kommer yderligere ressourcer ud af det her, så ser vi gerne, at de bliver omsat til en øget håndhævelse af reglerne. Det skylder man virksomheder, der bruger ressourcer på at overholde loven, siger han til detailfolk.dk.
LÆS OGSÅ: Annoncørforening kritiserer bøderet til forbrugerombudsmand
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter