Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Prisbelønnet direktør holder snuden i rekordsporet

Foto: PR



Thursday den 31 March 2022 kl. 10:57 af: Kristian Holgersen

Mens direktøren har planer om at fordoble antallet af butikker, fortsætter årsregnskaberne i kæden med at blomstre.

Igen er der fremgang at spore på både top- og bundlinjen hos Plantorama, som er en kæde bestående af 13 havecentre.

Sidste år kaldte direktøren - Peter Vang Christensen - årsregnskabet for det bedste nogensinde, og sådan lyder meldingen også denne gang.

Omsætningen lander på 592 millioner kroner, mens resultatet før skat beløber sig til 74 millioner - en stigning på 29 procent.

- Det seneste år har i høj grad været præget af stor investeringsaktivitet, hvor vi udover at åbne to nye centre og udbygge tre af de eksisterende er begyndt på to kæmpecentre i Høje Taastrup og Kolding, siger Peter Vang Christensen i en pressemeddelelse.

- Med åbningerne af nye centre i Tilst og Hørsholm er vores stordriftsfordele blevet endnu større, siger direktøren, der sidste år blev kåret som Årets Ejerleder af konsulenthuset PwC

Oplevelser og bæredygtighed

Gennem de senere år har Peter Vang Christensen haft succes med at fokusere på oplevelser. Plantorama-butikkerne har caféer, legeområder og sågar restauranter, mens man i Vejle også har haft en større dinosaur-udstilling.

I år bliver bæredygtighed desuden fremhævet som en vigtig del af konceptet.

- Vores arbejde med bæredygtighed har blandt andet resulteret i mindre spild end tidligere, siger Peter Vang Christensen.

Ved byggeriet af de nye centre, og ombygningen af de eksisterende, er der eksempelvis monteret solceller og opsat regnvandstanke, der sikrer, at flere centre stort set er selvforsynende på vand.

Ser mod udlandet

I skrivende stund råder Plantorama over 13 havecentre, men en ekspansionsplan skal i de kommende år fordoble antallet.

De næste havecentre åbner i Høje Taastrup og Kolding.

- Samtidig med at vi gerne vil udvikle de eksisterende centre, arbejder vi med en langsigtet ekspansionsplan. Inden udgangen af 2030 går vi efter at have 27 Plantorama-centre i Danmark, siger Peter Vang Christensen, der også har kig på udlandet.

- Vi er utrolig glade for og stolte af, hvordan det er gået os indtil videre, og så må vi jo se, hvad fremtiden bringer. Mon ikke vi er en international kæde, hvis vi lægger 35 år mere oveni, siger han.

LÆS OGSÅ: Velkørende kæde fortsætter med at udforske oplevelseskonceptet



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD